Tax free-salget genåbner
Det kommer som en stor overraskelse, at naalakkersuisut pr. 1. november genåbner salget af toldfrie varer, når man rejser ind i Grønland
Nyheden om, at det igen fra den 1. november er muligt at handle toldfrit i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, når man rejser til Grønland, bliver med garanti modtaget med stor glæde mange steder rundt i landet.
- Vi har ikke kunnet dokumentere den ønskede effekt for lukningen af tax free-salget for rejsende til Grønland, sagde medlem af naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, på et pressemøde onsdag.
Det betyder, at rejsende til Grønland fra den 1. november må medbringe tre flasker rødvin, én liter alkohol og en karton cigaretter.
Læs også "9 ud af 10 vil have genindført tax free-salg"
Læs også "Parti: Genindfør tax free"
Læs også "Pilersuisoq har ondt i indtjeningen"
Naalakkersuisut afskaffede pr. 1. januar 2011 det toldfrie salg, men en ny rapport har afsløret, at effekten af lukningen slet ikke kan måles.
Det har hele tiden været muligt at handle toldfrit i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, når rejsen gik ud af Grønland.