Politiet har lagt slagplan for fodboldspillere

Politiet i Ilulissat regner med at få fat i de tre gerningsmænd fra GM-afslutningen i løbet af nogle dage

Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

De tre mænd, som slog og sparkede to mænd ved en privat efterfest i forbindelse med GM-afslutningen i fodbold i weekenden, kan forvente at få besøg af politiet i løbet af nogle dage.

Det fortæller leder af politiet i Ilulissat, Karl Vinther, der i øjeblikket også er fungerende regionsleder for politiet i den nordlige region.

Læs også "GBU ind i sagen om voldelige fodboldspillere"

Læs også "Politiet tæt på voldelige GM-fodboldspillere"

- Vi har her til morgen lagt en slagplan for, hvordan vi får de tre gerningsmænd løbet op. Vi er fortsat rimelig sikre på, at vi ved, hvem gerningsmændene er.

- Vi efterforsker stadig på højtryk, og i den forbindelse er der en del vidner, der skal afhøres, så vi har forløbet helt klarlagt, siger Karl Vinther til Sermitsiaq.AG.

De tre gerningsmænd mellem 18 og 25 år deltog som fodboldspillere i GM-turneringen i Ilulissat, mens de to voldsofre, som er i 30’erne, er lokale borgere, der ikke havde deltaget i GM.

Powered by Labrador CMS