Sult i bygder kan føre til diabetes

Underernæring kan være årsagen til, at flere i bygder end i byerne får diabetes

Bygdeliv i for eksempel Tinetiqilaaq kan føre til diabetes, tror forskerne. Foto: Rune Langhoff

Typisk rammes man af sukkersyge, hvis man spiser for meget og får for lidt motion. Men sådan er det ikke i Grønland, siger forskningsoverlæge Marit Eika Jørgensen, Steno Diabetes Center i København til tv2.dk.

- Noget overraskende for os finder vi en noget højere forekomst af diabetes i bygderne, sammenlignet med byerne, siger hun.

Det er overraskende, fordi folk i bygderne er mere fysisk aktive.

Fødselsvægt kan være afgørende
For 10 år siden mente man, at det var en fejl, da der blev konstateret mere diabetes i bygderne. Nu har en ny undersøgelse, som vi tidligere har beskrevet her på Sermitsiaq.AG, bekræftet det.

Læs "Traditionel mad kan øge sukkersyge"

- Vi tænker nu på, om forklaringen kan være genetisk eller bestemt af fødselsvægt, siger Marit Eika Jørgensen og henviser til, at det i bygderne har været udbredt at få for lidt mad.

- Hvis fødevareudbuddet ikke er stort nok i fostertilværelsen, så udvikler man en energisparefunktion, som kan føre til diabetes, hvis der senere i livet ikke er mangel på mad, fortæller Marit Eika Jørgensen til tv2.dk

Powered by Labrador CMS