95 EU-repræsentanter i Grønland
Alle EU's 27 medlemslande er lige nu på besøg for at lære Grønland at kende
Amabssadørerne fra EU's medlemslande med embedsmænd uden for Katuaq i Nuuk i dag, inden de rejser videre til Ilulissat. I Katuaq blev ambassadørerne fra EU's medlemslande orienteret om Grønlands forventede olie- og mineraleventyr og om klimaforandringernes betydning for landet. Amabssadørerne fra EU's medlemslande med embedsmænd uden for Katuaq i Nuuk i dag, inden de rejser videre til Ilulissat. I Katuaq blev ambassadørerne fra EU's medlemslande orienteret om Grønlands forventede olie- og mineraleventyr og om klimaforandringernes betydning for landet. Amabssadørerne fra EU's medlemslande med embedsmænd uden for Katuaq i Nuuk i dag, inden de rejser videre til Ilulissat. I Katuaq blev ambassadørerne fra EU's medlemslande orienteret om Grønlands forventede olie- og mineraleventyr og om klimaforandringernes betydning for landet.
EU er på dagsordenen i Grønland i år.
Lige nu har Grønland besøg af de 27 medlemslandes ambassadører ved EU. EU-ambassadørerne er medlemslandenes øverste faste repræsentanter i EU.
De såkaldte Coreper er en forkortelse af "Comité des Représentants Permanente" (De faste repræsentanters komite). Coreper diskuterer de sager, som skal op på EU's ministerrådsmøder. Coreper behandler blandt andet sager af politisk, handelsmæssig, økonomisk og institutionel karakter.
De besøger hvert halve år det land, som har EU-formandskabet, og netop nu hvor Danmark har formandskabet, har naalakkersuisut inviteret dem til Grønland. Formanden for naalakkersuisut er også formand for OLT-landene, der består af små tidligere europæiske kolonier rundt omkring i verden.
Læs også "Udbytterige møder med EU-top"
Læs også "Kuupik mødes med ministre i Europa om OLT-ordningen"
95 repræsentanter
Med embedsmænd er der i alt tale om 95 repræsentanter fra EU og EU’s medlemslande, som kom til Nuuk torsdag, og som fortsætter til Ilulissat fredag eftermiddag. I Nuuk har de mange gæster besøgt nationalmuseet, Inatsisartut og Katuaq. De er blevet orienteret om Grønlands olie og mineraler og hørte om klimaforskning.
Desuden har de været i biografen og set den fransk-grønlandske film "Inuk", som de senere år har vundet adskillige internationale filmpriser.
I Ilulissat kommer de på isfjordssejlads under midnatssolen, og de skal på tur til bygden Ilimanaq, hvor de blandt andet bliver orienteret om fiskeri og Ilulissat Isfjord, inden de søndag morgen vender hjem med specialfly fra Kangerlussuaq til Bruxelles.
For Grønland er det vigtigt, at ambassadørerne har kendskab til landet. Senere får Grønland besøg af flere EU-kommissærer.
Som formand for OLT-landene skal Grønland være vært for det årlige OLT-ministermøde og for OLT-EU-forum til september. Det holdes i Ilulissat.
For nylig drøftede Kuupik Kleist dagsordenen for mødet med EU’s udviklingskommissær Andris Piebalgs.
- Der kommer fokus på grøn vækst, klimaforandringer, og der bliver debat om den nye OLT-ordning, siger Kuupik Kleist til Sermitsiaq.
Deltagerlisten og programmet kan ses i den vedhæftede til herunder.
Læs mere om Grønlands forhold til EU og OLT i dagens Sermitsiaq. Køb avisen her: