Kuupik mødes med ministre i Europa om OLT-ordningen

Kuupik Kleist forbereder sig på, at Grønland skal være formand for OLT-landene, hvor han vil prioritere grøn vækst og have sat fokus på miljø og klima i forholdet mellem OLT-landene og EU

Grønland skal i 2012 være formand for OLT-landenes sammenslutning, der dækker 25 øsamfund i Stillehavet, Caribien og i Atlanterhavet. 18 af øerne er således tilknyttet Frankrig og England. Her ses Kuupik Kleist med den britiske OLT-minister Henry Billingham. Foto: Selvstyret Kuupik Kleist med den franske OLT-ansvarlige Marie-Luce Penchard. Grønland skal i 2012 være formand for OLT-landenes sammenslutning, der dækker 25 øsamfund i Stillehavet, Caribien og i Atlanterhavet. 18 af øerne er således tilknyttet Frankrig og England. Her ses Kuupik Kleist med den britiske OLT-minister Henry Billingham. Foto: Selvstyret Kuupik Kleist med den franske OLT-ansvarlige Marie-Luce Penchard. Grønland skal i 2012 være formand for OLT-landenes sammenslutning, der dækker 25 øsamfund i Stillehavet, Caribien og i Atlanterhavet. 18 af øerne er således tilknyttet Frankrig og England. Her ses Kuupik Kleist med den britiske OLT-minister Henry Billingham. Foto: Selvstyret Kuupik Kleist med den franske OLT-ansvarlige Marie-Luce Penchard.
Offentliggjort

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist rejste i perioden 29. nov. – 2. dec. til London, Paris og Bruxelles, hvor han mødtes med den britiske regerings ansvarlige minister for oversøiske lande og territorier (OLT), Henry Bellingham. Efterfølgende mødtes Kuupik Kleist med den franske regerings OLT ansvarlige minister Marie-Luce Penchard, i Paris.

På ministermøderne ønskede Kleist at komme i dialog om de emner, som kommer på OLT-EU-dagsordenen i 2012. Her er tale om fornyelse af OLT-ordningen og ikke mindst fornyelsen af Grønlands EU-relationer.

Grønland skal i 2012 være formand for OLT-landenes sammenslutning, der dækker 25 øsamfund i Stillehavet, Caribien og i Atlanterhavet. 18 af øerne er således tilknyttet Frankrig og England. Derfor finder Kuupik Kleist det relevant at mødes med både OLT-ministrene fra de to største medlemsstater, for inden formandskabet at have drøftet hvorledes Grønland vil prioritere OLT i det kommende år.

Dertil vil Kuupik Kleist invitere ministrene til det årlige OLT-EU-Forum, som Grønland skal være vært for i anden halvdel af 2012. Det forventes at over 100 OLT repræsentanter, de 4 EU-medlemsstater og EU Kommissionen deltager, herunder EU kommissær Andris Piebalgs, der har ansvaret for EU's udviklingspolitik.

Ud over ministermøderne, mødtes Kuupik Kleist med de britiske og franske OLT repræsentanter i London og Paris. Formålet var at få drøftet OLT’ernes fælles prioriteter frem mod ministermødet den 23. januar 2012, hvor Grønland overtager OLT-formandskabet fra den britiske ø, Montserrat.

I Paris, fik Kuupik Kleist ligeledes mulighed for at mødes kort med udenrigsminister Villy Søvndal.

I Bruxelles mødtes Kuupik Kleist med Mike Eman, som er det hollandske OLT-medlemsland Arubas statsminister. Under mødet blev der drøftet OLT-sager, og Kleist inviterede Eman til Grønland til OLT-Forum i Grønland i september. Mødet gav også mulighed for at informere hinanden om landenes generelle forhold. På trods af de store forskelle landene i mellem, har begge for eksempel stor fokus på vedvarende energi, og fokus på hvorledes man får flere af sine færdiguddannede unge tilbage til hjemlandet, når de er færdige med studierne i andre lande. Der er desuden mange lighedspunkter mellem Grønland og Aruba, på grund af begge landes lave befolkningstal og landenes statslige forhold til en EU-medlemsstat. Eman sluttede mødet af med at invitere Kuupik Kleist til Aruba i det kommende år.

Grønland agter i sit OLT-formandskabs år at fokusere på grøn vækst og på denne måde forfølge OLT’ernes ønske om prioritering af klima og miljø i en fornyet OLT-ordning. Der skal derudover fokuseres på samarbejdet med EU.

Møderne afsluttedes i Bruxelles, hvor Kuupik Kleist drøftede OLT-formandskabet og arbejdet omkring fornyelse af Grønlands EU-relationer - med Grønlands Repræsentation i Bruxelles.

Billedet ...83 er med den britiske OLT-minister Henry Billingham.
Billedet ...96 er med den franske OLT-ansvarlige Marie-Luce Penchard.

Powered by Labrador CMS