Flot, flot modtagelse af "Inuk"
1200 personer har indtil videre i Nuuk set den endelige version af spillefilmen "Inuk"
Efter en forrygende weekend med verdenspremiere fredag aften i Nuuk på en ny og forbedret version af ”Inuk” har 1200 personer indtil videre set filmen i kulturhuset Katuaq.
- Mange kom ud med en oplevelse, som de nok ikke glemmer foreløbig. Nogle gæster sagde, at de fik gåsehud i løbet af filmen. Andre havde svært ved at forklare deres følelser, men på den gode måde. En gæst fortalte, at hun var glad for filmen og følte sig stolt over at være kalaaleq, fortæller Bill Bering, biografleder i Katuaq Bio.
Læs også "Verdenspremiere på forbedret "Inuk""
Han fortæller, at filmholdet selv var rigtig glad for, at filmen endelig er kommet til Grønland i en forbedret version.
”Inuk” bliver vist i Katuaq frem til den 31. maj. Nu skal filmholdet videre til Sisimiut og Ilulissat, hvor filmen vises.
- Sisimiut fra 16. til 21. maj (kl. 19.30 alle aftener)
- Ilulissat fra 19. maj (kl. 19.00 alle aftener)