Verdenspremiere på forbedret "Inuk"

I morgen fredag har Katuaq i Nuuk premiere på den endelige version af spillefilmen "Inuk"

Ole Jørgen Hammeken er den mandlige hovedperson i "Inuk". Foto: Inuk
Offentliggjort

Nedtællingen til verdenspremieren på filmen "Inuk" i en ny og forbedret version er nu for alvor i gang.

I morgen fredag er der gallapremiere i kulturhuset Katuaq i Nuuk på den meget anmelderroste film.

Publikum og inviterede gæster kan se filmen i selskab med instruktøren Mike Magidson, manuskriptforfatter Jean-Michel Huctin, hovedrolleindehaveren Ole Jørgen Hammeken og nogle af de øvrige skuespillere.

Søndag kl. 20 er der i Katuaqs lille sal foredrag, hvor alle har mulighed for at stille spørgsmål til filmholdet. Arrangementet er gratis.

Læs også "Inuk vises også i Uummannaq"

Læs også "Grønlandspremiere på Inuk til maj"

Læs også "Endnu en pris til Inuk"

Inuk har allerede været i mediernes søgelys i kraft af de mange, flotte internationale filmpriser, den har vundet, og filmen er den mest prisvindende grønlandske film nogensinde.

I alt 20 priser er det blevet til over de sidste to år. Senest vandt filmen prisen som den bedste film på Byron Bay Internationale Filmfestival i Australien. Det skete tidligere i år.

Inuk vises i Katuaq fra 11. til 31. maj. Se mere her.

Se eller gense den første officielle Inuk-trailer her.

Filmen bliver også vist i:

  • Sisimiut fra 16. til 21. maj (kl. 19.30 alle dage)
  • Ilulissat fra 19. til ? Filmholdet afventer bekræftelse

Begge steder vi filmholdet være til stede.

Powered by Labrador CMS