B. J. Entreprise: Vi lover ikke at gøre det igen

En brødbetynget John Kvistgaard Eliassen lover, at B. J. Entreprise ikke vil overtræde konkurrencereglerne igen

Direk­tør John Kvistgaard Eliassen fra B. J. Entreprise. Foto: Marianne Langvardt

Virksomheden blev tidligere onsdag ved Retten i Grønland idømt den største bøde i en omfattende sag om aftalt spil ved licitationer.

Bøden var på 670.000 kroner til selve selskabet, ligesom direktør John Kvistgaard Eliassen og medejer Jeppe Rosenlund Mortensen hver blev idømt bøder på 25.000 kroner.

Sagerne drejer sig om fire licitationer i 2008 og 2009 i henholdsvis Sisimiut og Kangerlussuaq og repræsenterer samlet en værdi på cirka 54,5 millioner kroner.

– Vi tager dommen til efterretning. Det er heller ikke noget, der er sket siden, og det kommer heller ikke til at ske igen. Nu er vi klar over, at sådan må man ikke gøre, understreger John Kvistgaard Eliassen.

Læs "Efter dom: Er umiddelbart tilfreds"

Læs "Bøder på over en million kroner i snydesag"

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra en af de andre dømte i sagen, direktør Jørgen Dresler Mortensen fra Kang-Total-Byg, da han er på ferie.

Læs de seneste tre numre af Sermitsiaq, som har bragt udførlige artikler om retssagen i Retten i Grønland. Se blandt andet artiklen i Sermitsiaq nummer 13, hvor John Kvistgaard Eliassen afsløres for at sige, at det nærmest er normalt at snyde.

Du kan købe Sermitsiaq nummer 13 her:

Powered by Labrador CMS