Arctic Circle Race
Niviaq og Martin vandt også ACR 2014
Ligesom i 2013 vandt Niviaq Chemnitz Berthelsen og Martin Møller årets udgave af Arctic Circle Race - se samtlige tider og placeringer
Både Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen levede flot op til forventningerne og vandt årets udgave af Arctic Circle Race hos henholdsvis herrerne og kvinderne.
Det blev en realitet, da løberne søndag kom i mål i Sisimiut efter at have tilbagelagt løbets tredje og sidste etape på 55,9 km ud af i alt 160,3 km.
Dermed gentog de to grønlandske langrendsstjerner deres triumf fra i fjor, hvor Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen også endte øverst på sejrspodiet i Arctic Circle Race.
Læs: Niviaq og Martin vandt også anden etape
Se stemningsbilleder fra lørdagens etape
Kong Martin Møller
Hos herrerne vandt Martin Møller alle tre etaper. Ligesom fredag og lørdag blev Klemen Bauer fra Slovenien, der også deltog ved OL i Sochi, søndag henvist til andenpladsen, da løberne krydsede målstregen foran kulturhuset Taseralik i Sisimiut.
Frederik Petersen fra Ilulissat endte på en samlet tredjeplads i løbet.
Martin Møller har nu vundet Arctic Circle Race fem gange.
Læs: Niviaq og Martin Møller sejrede i ACR 2013
Dronning Niviaq Chemnitz Berthelsen
Hos kvinderne ville Niviaq Chemnitz Berthelsen ikke holde sig tilbage for Martin Møllers imponerende løb. Således vandt hun også løbets tre etaper, mens den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, der vandt OL-guld både i Sochi i år og i Vancouver i 2010, snuppede sin tredje andenplads - og endte således på en samlet andenplads.
Leslie Hale fra USA kom for tredje dag i træk ind som nummer tre.
Se top 15-placeringer for herrer og kvinder på henholdsvis 160- og 100 km-distancen under de to billeder herunder
Se samtlige tider og placeringer her
Læs alle Arctic Circle Race-artikler her