Arctic Circle Race

Niviaq og Martin vandt også anden etape

Både Niviaq Chemnitz Berthelsen og Martin Møller levede op til forventningerne på andendagen af Arctic Circle Race

Niviaq Chemnitz Berthelsen må fortsat siges at væres favorit hos kvinderne til at vinde Arctic Circle Race 2014
Offentliggjort

Ligesom på første etape af årets udgave af Arctic Circle Race i Sisimiut blev det lørdag til dobbelt grønlandsk etapesejr, da Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen krydsede målstregen først hos henholdsvis herrerne og kvinderne.

Dermed levede de to favoritter op til forventningerne på anden etape af det hårde langrendsløb, hvor løberne over tre dage skal tilbagelægge 160 km.

Se stemningsbilleder fra lørdagens etape

Hos herrerne brugte Martin Møller fra Nuuk 3 timer, 6 minutter og 20 sekunder på etapen, mens nummer to Klemen Bauer fra Slovenien, der også deltog ved OL i Sochi, snuppede sin anden andenplads, da han kom ind efter at have brugt 3 timer, 12 minutter og 16 sekunder. Frederik Petersen fra Ilulissat kom ind på tredjepladsen i tiden 3 timer, 21 minutter og 31 sekunder.

Dermed er den samlede top 3-stilling hos herrerne uændret inden søndagens afsluttende etape på 55,9 km.

Se billeder: Martin Møller har syv mindre at kæmpe imod

Læs: Martin Møller fører i Arctic Circle Race

Ny etapesejr til Niviaq Chemnitz Berthelsen
Hos kvinderne var Niviaq Chemnitz Berthelsen fra Nuuk hurtigst med tiden 3 timer, 33 minutter og 40 sekunder. Den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, der vandt OL-guld både i Sochi i år og i Vancouver i 2010, blev som på første etape nummer to. Hun blev noteret for tiden 3 timer og 37 minutter.

Leslie Hale fra USA snuppede tredjepladsen med tiden 4 timer, 33 minutter og 36 sekunder.

Anden etape var 46,9 km lang.

Niviaq Chemnitz Berthelsen og Martin Møller må derfor fortsat siges at være favoritter til at vinde Arctic Circle Race 2014, som slutter i dag, søndag, med tredje etape med målstreg i Sisimiut.

Følg med i løbstiderne her

Læs alle Arctic Circle Race-artikler her

Powered by Labrador CMS