fiskeri
Naturinstituttet: Makrelfiskeriet kan blive det største fiskeri
Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik ser også et enormt potentiale i makrelfiskeri
- Makrelfiskeriet kan gå hen og blive det største fiskeri i Grønland.
Sådan lyder vurderingen fra Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik.
- Der er potentiale til, at makrelfiskeriet i østgrønlandske farvande overgår rejefiskeriet som det største fiskeri i Grønland i 2014, skriver Helle Siegstad, afdelingschef for Fisk og Skalddyr hos Pinngortitaleriffik, i en pressemeddelelse.
I de senere år er der kommet massevis af makreller, der er svømmet mere end 3.000 km fra Nordatlanten på grund af varmere vand omkring Grønland.
Læs: IA om makrelfiskeri-aftale: Naalakkersuisut skal protestere
I 2013 fangede Grønland 53.000 tons makreller i østgrønlandsk farvand, og for 2014 har Grønland fastsat en forsøgskvote på 100.000 tons fra den nordatlantiske makrelbestand.
Bestanden blev fornyligt vurderet af det videnskabelige organ Ices som værende robust, da det kom med sin biologiske rådgivning for forskellige fiskearter. Den biologiske rådgivning om makrel i hele Nordatlanten for 2014 lyder på fangster mellem 927.000 og 1.011.000 tons.
Læs: Atassut: Færøerne svigter Grønland og Island
Læs: Olsvig blander sig i debat om makrelfiskeri
Grønlands forsøgskvote på 100.000 tons svare til 7 procent af de forventede samlede fangster i 2014.
Derfor følger biologerne ved Grønlands Naturinstitut nøje med i fiskeriets udvikling og skal gennemføre biologiske undersøgelser i østgrønlandsk farvand sommeren 2014.
- Undersøgelserne vil pågå fra Tasiilaq-området til Uummannarsuaq og data vil sammen med data fra fiskeriet indgå i den biologiske vurdering af bestanden senere på året. Disse data bliver afgørende for, hvor stor en andel Grønland kan kræve af den samlede kvote af makrel bestanden i Nordatlanten, forklarer Helle Siegstad.
Det grønlandske forsøgsfiskeri efter makrel i Østgrønland er gået i gang, og naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut følger med stor interesse fiskeriet. Læs artiklen '31 skibe fisker makrel på Østkysten' i den nyeste udgave af Sermitsiaq fra 4. juli. Køb avisen her: