erhvervsudvikling
Makrel-bonus til Tasiilaq
Greenland Pelagic, der blandt andet ejes af Polar Seafood og Royal Greenland, arbejder på at opføre Grønlands dyreste fiskefabrik
Grønlands dyreste fiskefabrik kan blive til en realitet i 2017 i Tasiilaq, hvis et projekt i samarbejde med et stort engelsk selskab bliver gennemført.
Fabrikkens råvarer bliver de meget omtalte makreller fra farvandet mellem Østgrønland og Island.
Læs: Færre makreller i Østgrønland i år
Et samarbejde mellem Polar Seafood, Royal Greenland og den engelske fiskerikoncern J. Marr skal sikre projektet den fornødne kapital.
700 millioner kroner
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Aktørerne bag projektet venter, at der bliver tale om en samlet investering på mellem 600 og 700 millioner kroner.
- Vi er på det stadie i projektet, hvor vi undersøger, om vi kan gennemføre planen. Der er stadig en lang række detaljer, der skal falde på plads, inden vi kan gå i gang med anlæggelsen, siger bestyrelsesformand hos Polar Seafood, Henrik Leth.
Læs: Dårligt makrelfiskeri stopper tidligt
Læs mere i AG nummer 48, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, før fabrikken kan blive til virkelighed. Du kan købe avisen i den lokale butik eller ved at benytte linket i bunden af denne artikel