vender om

Dårligt makrelfiskeri stopper tidligt

Fiskeriet i Danmarksstrædet mellem Grønland og Island har i år endnu en gang dårligt nyt med hjem til Naalakkersuisut

Ringe vejr og koldere vand i Danmarksstrædet har sat en kraftig dæmper på makrelfiskeriet

Forventningerne var høje som sidste år, men vandtemperaturen og vejret har artet sig dårligt, og det har endnu en gang ramt forsøgfiskeriet efter makrel hårdt.

Denne sommer var der uddelt kvoter for i alt 85.000 tons, og forventningerne i finanslovsforslaget er sat efter denne mængde, der svarer til en indtægt på 90 milioner kroner.

Langt færre makreller
Men de grønlandske og udenlandske trawlere har op til 1. september kun formået at fiske lidt over en tredjedel af den mængde. Og Departementet for Fiskeri fortæller i dag til Sermitsiaq.AG, at licenshaverne har indstillet fiskeriet for denne sæson.

Fiskerivirksomhederne har i år kun registreret en fangst på 30.300 tons makrel. Sidste år på samme tid var der fisket 50.048 tons makrel, som også var et tal der lå langt under forventningerne.

Kolde havstrømme, dårligt vejr og tidligt migrerende fisk er årsagen til, at virksomhederne trækker sig tidligt fra makrelfiskeriet i år.

Læs også: Steen Lynge: Pas på med finansloven

Powered by Labrador CMS