nye lufthavne
Lufthavnspakke i proces - men Qaqortoq Lufthavn udfordrer
Arbejdet med de tre nye lufthavne i Grønland skrider fremad og formand for Kalaallit Airports regner med at totalrådgiver for lufthavnene er valgt inden sommerferien. Han fortæller også, at lufthavnen i Qaqortoq er en udfordring.
For Kalaallit Airports går det fremad med arbejdet med de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. De forventer at have detaljerede lufthavsprojekter herunder omkostningsoverlaget klar til Naalakkersuisut til foråret næste forår.
Det skriver avisen Sermitsiaq i dagens udgave.
Totalrådgiver inden sommerferien
Lige nu holder Kalaallit Airports udbud af totalrådgiveropgaverne for de tre udvalgte rådgivere Verkis, Rambøll og COWI med tilhørende partnere. De forventer at vælge endelig projekterende totalrådgiver for alle tre lufthavne inden sommerferien.
Arkitektkonkurrence om nye lufthavne
- De prækvalificerede rådgivere har frem til 30. juni til at aflægge bud. Dernæst skal vi bruge nogle uger på at vurdere tilbuddene. Medio juli forventer vi at have valgt en projekterende rådgiver for landingsbanerne, siger formand for Kalaallit Airports, Johannus Egholm Hansen.
Der er vel at mærke her udelukkende tale om tilbud for landingsbanerne og ikke de tilhørende lufthavnsbygninger.
Qaqortoq er udfordrende
Johannus Egholm Hansen fortæller til Sermitsiaq, at lufthavnen i Qaqortoq giver flest udfordringer.
Erik Jensen: Vi tror 100 procent på Tasiilaq Lufthavn
- Flyteknisk er Qaqortoq den mest udfordrede lufthavn, og har den dårligste regularitet af de tre lufthavne, vi arbejder med. Det skyldes dels turbulens, dels at lufthavnen ligger i en højde af 120-140 meter over havet, hvilket betyder, at der til tider vil være dårlig sigtbarhed på grund af skydække, siger Johannus Egholm Hansen.
Læs hele artiklen om lufthavsprojekterne i dagens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe adgang til via linket herunder.