rubiner

LNS fandt selv pengene til at få rubinminen igang

Mineprojektet er ikke længere afhængig af investorer udefra

Aappaluttoq, True North Gems
Allerede næste vil der igen være aktivitet her i minen

På rekordtid lykkedes det for LNS Greenland Gems (LNSGG), som mislykkedes for True North Gems; nemlig at skaffe kapitalen til sætte mineproduktionen i gang.

LÆS: Rubinminen ved Appaluttoq er reddet: - En glædens dag

Investorer svigtede
True North Gems Greenland (TNGG) forsøgte at overbevise udefra kommende investorer om mulighederne i mineprojektet ved Appaluttoq. Det lykkedes som bekendt ikke, selskabet løb tør for penge og måtte 5. september erklære sig konkurs.

LÆS: Advokat tror på hurtig løsning efter minekonkurs

LNS fulgte som medejere af TNGG forløbet tæt, og konkluderede derfor, at de måtte gå en anden vej.

- Vi var tvunget til at finde en alternativ løsning, fordi vi er overbevist om, at minen kan blive en god foretning, forklarer bestyrelsesformand for LNSGG Gunnar Moe.

LÆS: LNS Greenland: Vi har penge til at fortsætte rubinmineprojektet

Har selv pengene
Den alternative løsning indebærer tre elementer forklarer Gunnar Moe. Del har moderselskabet LNS i Norge selv har fundet en del af kapitalen. Dernæst har Greenland Venture ennu engang meldt sig på banen ligesom de havde skudt kapital ind i TNGG. Greenland Venture ejer 8,5 % af LNS Greenland Gems. Resten af ejes af moderselskabet LNS.

LÆS: Første grønlandske rubiner kan lande under juletræet

Grønlandsbanken er medspiller
Og sidst men ikke mindst, har Grønlandsbanken været en aktiv medspiller.

- Vi har præsenteret vores foretningsplan for dem, og den overbeviste banken, så de har givet os en låneramme, der betyder, at vi kan få produktionen i gang, forklarer Gunnar Moe.

Præcist hvad der ovebebeviste Grønlandsbanken om planens holdbarhed, er det ikke muligt at få oplyst.

- Der er tale om et kundeforhold, og derfor er oplysningerne fortrolige, forklarer Grønlandsbankens administrerende direktør, Martin Kviesgaard.

LNS Greenland: Vi har penge til at fortsætte rubinmineprojektet

Rubiner til jul
Kapitalen vil LNS Greenland Gems nu bruge til at få produktionen af grønkandske rubiner i gang inden jul.

- Vi kører ad to parallele spor, forklarer Gunnar Moe.

Dels vil selskabet nu gå i gang med at opbygge procesanlægget, der skal forarbejde malmen. Samtidig går man i gang med at udtage malm. Dermed kan man dels teste om procesanlægget fungerer som det skal. Og dels kan har man malm, som kan forarvejdes, den dag hvor anlægget er færdig.

- At gennemføre en opstart og drift af minen tror vi vil få stor betydning for grønlandske arbejdspladser og fremtidige mineralprojekter i Grønland, samtidig med at vi tror det vil vise sig at være en god investering for vores ejere, fastslår Gunnar Moe.

Powered by Labrador CMS