Vittus tale i Canada

Langer ud efter arktisk samarbejde

Vittus Qujaukitsoq kritiserer blandt andre Inuit Circumpolar Council (ICC).

(Arkivfoto)
Offentliggjort

Vittus Qujaukitsoq var imødekommende overfor amerikanerne, men kritiserede ICC og Arktisk Råds indsats for Grønland under sin tale i Canada mandag.

NunatsiaqOnline bringer nu et længere referat af hans tale på Arctic Circle Forum i Quebec og heraf fremgår det, at Vittus Qujaukitsoq er skeptisk overfor de aktiske samarbejdspartneres indsats for Grønland, men at samarbejdet med USA under krigsårene var en god tid for Grønland.

- Qujaukitsoq talte positivt om perioden mellem 1941 og 1945, hvor Grønland kom under USA´s beskyttelse, skriver NunatsiaqOnline og citerer Qujaukitsoq for følgende udsagn.

- Den amerikanske periode bliver i Grønland husket som en løfterig tid.

Vittus truer både Danmark og USA

Mens Vittus Qujaukitsoq imødekommende rækker hånden ud mod den kommende amerikanske regering med erhvervsmanden Donald Trump og oliedirektør Rex Tillerson i spidsen, så langer Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender samtidig verbalt ud mod såvel Arktisk Råd som ICC, Inuit Circumpolar Council, i sin tale.

- ICC har et forældret syn på oile- og gasudvikling og er mislykket med at håndtere Grønlands interesser, citeres han for at have sagt i sin tale.

Han fastslog ligeledes fra talerstolen, at fiskeriet udenskærs i øjeblikket er det vigtigste og mest indbringende erhverv i Grønland.

- Men det er ikke nok til at opretholde et selvstændigt land, hvilket betyder, at Grønland skal også opbygge andre erhverv, såsom ressourceudvinding og turisme, sagde Qujaukitsoq.

Læs også: Sådan skal friheden finansieres

Og så understregde han, at drømmen om selvstændighed bestemt ikke er slukket.

- Grønland er på vej mod selvstændighed. Vi er i midten af nationens opbygning, sagde Vittus Qujaukitsoq til deltagerne på Arctic Circle Forum.

Læs også: Løkke ikke bekymret over Vittus

Powered by Labrador CMS