Aktiespil

Det kræver god tid at forudse aktiekurserne

Tidligere vinder i Grønlandsbankens aktiespil er havnet på en 99. plads i år på grund af manglende tid

- Man skal virkelig bruge lang tid på at følge med i selskabernes aktier, hvis man vil vinde. Og den tid har jeg ikke brugt i år, siger John Mougaard.
Offentliggjort

Tid er penge, lyder den gamle talemåde.

Og en af veteranerne i Grønlandsbankens aktiespil, AktieTips, John Mougaard fra Nanortalik, må erkende, at det er sandt. I hvert fald når det drejer sig om at følge med i, hvordan aktiekurserne udvikler sig.

John Mougaard vandt selv aktiespillet i 2012 og 2013, men befinder sig i øjeblikket på en 99. plads. Og hans forklaring på udviklingen er enkel.

- Man skal virkelig bruge lang tid på at følge med i selskabernes aktier, hvis man vil vinde. Og den tid har jeg ikke brugt i år. Jeg har i stedet forsøgt mig med sypigetips-metoden, hvor jeg blot har markeret nogle felter i spillet. Men den taktik duer ikke, hvis man vil vinde, forklarer John Mougaard med et stort grin.

Spil-veteranen peger i tilgift på, at han selv har ejet aktier, men at de nu er solgt. Og derfor er det ikke længere naturligt for ham at følge med i, hvordan aktiemarkederne udvikler sig.

- Tidligere var det helt naturligt at bruge en time om dagen på at følge med, uanset om der var et aktiespil i gang eller ej, siger John Mougaard.

Læs: Spåkoner på finansmarkederne

Kontante præmier
Startskuddet til Grønlandsbankens årlige aktiespil lød den 2. marts. Og i år fokuserer pengeinstituttet i høj grad på at få personer under uddannelse til at interessere sig for investeringer, aktiekurser, udbytte – og alle de andre udtryk, der hører til i den verden.

Af de 25.000 kroner, som Grønlandsbanken i år sætter på højkant som præmier i spillet, går de 17.000 kroner som første-, anden- og tredjepræmie til de klasser eller elevhold, som klarer sig bedst.

Samtidig er der traditionen tro også præmier til de øvrige spillere, der udgør hovedparten af sofaaktieanalytikerne. Her er 1. præmien 5.000 kroner, 2. præmien 2.500 kroner og 3. præmien 1.000 kroner.

Det er 13. gang, at Grønlandsbanken afvikler aktiespillet. Og traditionen tro bliver AktieTips afviklet i samarbejde med Sermitsiaq.

Pengeinstituttet står bag aktiviteten for at øge interessen for- og kenskabet til investeringer i den type værdipapirer.

Aktiespillet sluttede den 27. marts, læs i Sermitsiaq nr. 14, hvem der vandt spillet.

Køb Sermitsiaq her:

Powered by Labrador CMS