Onsdag, januar 31, 2018 - 14:20

Kommune Kujalleq fik sit UNESCOs verdensarvscertifikat

Naalakkersuisoq for kultur, Doris J. Jensen overdrager UNESCOs verdensarvscertifikatet til borgmester i Kommune Kujalleq, Kiista P. Isaksen
Foto: Kommune Kujalleq
Naalakkersuisoq for Kultur Doris J. Jensen overdrog i dag, onsdag, UNESCOs verdensarvscertifikat til borgmester Kiista P. Isaksen i Kommune Kujalleq i byrådssalen i Qaqortoq.
 

Den 9. juli 2017 blev Kujataa, som består af 5 delområder i Sydgrønland, optaget på UNESCOs verdensarvsliste. De fem delområder er: Qassiarsuk, Igaliku, Sissarluttoq, Tasikuluulik og Qaqortukulooq-Upernaviarsuk. 

Læs også: Alibak skal forvalte verdensarven i syd

Nu er beviset for optagelsen overdraget til borgmesteren i Kommune Kujalleq. Det skete i byrådssalen i kommunen med deltagelse fra kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra Selvstyret.

- Optagelse af disse er en blåstempling af det unikke landbrugs- og kulturlandskab i Sydgrønland. Processen med udarbejdelse af ansøgningen til UNESCO var intens til det sidste. Forskellige folk og samarbejdspartnere på tværs af sektorer har lagt mange kræfter i færdiggørelsen. Resultatet kan vi jo kun være stolt af, siger Doris J. Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: Kiista: - Vi jublede!

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit