Ilulissat

KNR lukker sin nordregion

KNR har ved årsskiftet lukket stationens nordregion, KNR-Avannaa i Ilulissat, der siden 1981 har eksisteret som en forlænget arm for public service-stationen

Arkivfoto
Offentliggjort

En epoke i KNR’s historie er slut, efter at KNR ved årsskiftet valgte at lukke og slukke sin region i Nordgrønland, KNR-Avannaa, der har eksisteret siden 1981.

Public servicestationen, KNR, har indtil årskiftet kørt med to regionalafdelinger. KNR-Avannaa i Ilulissat og KNR-Kujataa i Qaqortoq.

Læs: KNR sender uden tilladelse

Kan ikke fastholde personale
KNR-direktør Søren Lennert Mortensen fortæller i en kort mail til Sermitsiaq.AG, at årsagen til nedlukningen af KNR-Avannaa skyldes vanskeligheder med fastholdelse af journalistisk og teknisk personale i nordregionen.

- Begrundelsen er den, at det har været vanskeligt at fastholde journalistisk og teknisk personale, ligesom kontoret har været placeret i et stort og dyrt lejemål, oplyser Søren Lennert Mortensen.

Læs: KNR køber radiostation af en medarbejder

Vil indgå samarbejde med Arctic TV
KNR-Avannaas tidligere lokaler i Kussangajaannguaq er nu allerede fraflyttet af KNR, og KNR vil i stedet samarbejde med den lokale tv-station Arctic TV fra Ilulissat.

- Vi har benyttet lejligheden til at indgå i en dialog med den lokale TV-station Arctic TV med henblik på at de genererer nyhedsindslag fra kommunen til KNR, hvilket yderligere udbygger vores gode samarbejde med de lokale stationer, lyder det fra Søren Lennert Mortensen.

Læs: Ny kommunikationschef hos KNR forfremmet

Powered by Labrador CMS