KNR opruster

KNR sender uden tilladelse

KNR har ikke søgt om sendetilladelse til deres nyopkøbte lokalradio i Nuuk. Selvstyret er målløs over KNR’s opkøb, oplyser Nuuk TV

Offentliggjort

KNR har ikke søgt om sendetilladelse til sin nye lokalradio Voice of Greenland.

Det oplyste Nuuk TV onsdag aften.

Som omtalt her på hjemmesiden tirsdag opruster KNR public service-stationens radiovirksomhed. Så meget at KNR har købt Nuuk-lokalradioen ‘Voice of Greenland’ af salgskonsulent i KNR Reklame Claus Nissen.

Ifølge KNR sender Voice of Greenland, der først og fremmest har sendt musik, i Nuuk, men kan også høres fra Voice of Greenland website.

Læs: KNR køber radiostation af en medarbejder

Selvstyret stum efter overraskelse
Ifølge Nuuk TV er selvstyret, der giver op imod 70 millioner kroner om året i støtte til KNR, overrasket over KNR’s opkøb af Voice of Greenland og har spurgt stationen om, hvad det egentlig er, KNR har opkøbt.

- Er det en computer eller et skrivebord? For det kan jo være det jo ikke være en sendetilladelse?, lyder spørgsmålet fra selvstyret til KNR ifølge Nuuk TV.

For ifølge Nuuk TV’s indhentede oplysninger kan man ikke overdrage sendetilladelsen til en ny ejer.

- Selvstyret erkender, at KNR ikke har søgt om sendetilladelse til lokalradioen, der kun sender i Nuuk, oplyser Nuuk TV.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få et interview med KNR-direktør Søren Lennert Mortensen, som i stedet henviser til en pressemeddelelse, som KNR sender ud senere på dagen.

Sermitsiaq.AG er ved at indhente kommentar fra selvstyret, men torsdag formiddag har det ikke været muligt på grund af møde.

Læs: Ny kommunikationschef hos KNR forfremmet

Powered by Labrador CMS