Nyt medlem af Naalakkersuisut
Kim Kielsen bliver naalakkersuisoq
Der er indsat to nye medlemmer af Naalakkersuisut
Siverth K. Heilmann fra Atassut er nu politisk ansvarlig for boliger, mens Kim Kielsen fra Siumut er politisk ansvarlig for natur, miljø og nordiske anliggender. De to nye medlemmer af Naalakkersuisut blev godkendt af et flertal i Inatsisartut, mens Inuit Ataqatigiit stemte blankt.
Antallet af medlemmer af Naalakkersuisut er igen ni. Det blev ellers reduceret til otte medlemmer efter valget i marts.
- Vi blev kritiseret, da vi indgik koalition i 2009, hvor medlemmerne af Naalakkersuisut talte ni personer. Nu er antallet af Naalakkersuisut atter ni personer, sagde Demokraternes formand Jens B. Frederiksen fra talerstolen i Inatsisartut.
Der var også kritiske ryster fra Inuit Ataqatigiiit, der valgte at stemme blankt ved indsættelsen af de to medlemmer af Naalakkersuisut.
- Siumut har kritiseret den daværende koalition, hvor Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat blev beskyldt for kun at være en udgiftspost. Nu er antallet af Naalakkersuisut igen ni personer, sagde Agathe Fontaine fra Inuit Ataqatigiit.
Det nye Naalakkersuisut blev godkendt med 16 stemmer for, mens 10 medlemmer stemte blankt.
Kim Kielsen har søgt orlov fra Inatsisartut og giver plads til suppleant for Siumut Saxdorph Didriksen. Det samme har Siverth K. Heilmann gjort. Det giver plads til Atassuts suppleant Knud Kristiansen.
Læs: Siverth K. Heilmann ny naalakkersuisoq
Læs: Hvem bliver ny naalakkersuisoq?