krise i naalakkersuisut
Hvem bliver ny Naalakkersuisoq?
Både Atassut og Siumut holder kortene tæt ind på kroppen inden udpegning af nyt medlem af Naalakkersuisut
Der bliver udpeget et nyt medlem af Naalakkersuisut tirsdag, der skal afløse Miiti Lynge fra Partii Inuit. Det er dog stadig uvist hvem, der overtager Miiti Lynges plads og hvilket parti, der får et nyt medlem af Naalakkersuisut.
Læs: Sagen om øllet - kan skade Gerhardt
Partii Inuit blev fyret fra Naalakkersuisut den 23. oktober – dagen før ophævelsen af nultolerancen overfor uran. Det tidligere koalitionsparti ofrede deres plads i Naalakkersuisut, da de krævede udsættelse af ophævelsen af nultolerancen.
Suppleant i Inatsisartut
Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut har varetaget Miiti Lynges tidligere ansvarsområder i Departementet for Boliger, Natur og Miljø. Nu bliver Miiti Lynges aflyser offentliggjort tirsdag. Både Siumut og Atassut holder kortene tæt ind på kroppen.
Læs: Atassut kræver ledig Naalakkersuisoq-post
- Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut meddeler tirsdag navnet på det nye medlem af Naalakkersuisut, lyder den korte kommentar fra formanden for Atassut Gerhardt Petersen.
Atassut oplyste overfor Sermitsiaq.AG i sidste uge, at de kræver at det nye medlem skal hentes fra Atassuts rækker.
Læs: Partii Inuit fyret fra Naalakkersuisut
Bureau for Inatsisartut kan heller ikke på nuværende tidspunkt om der bliver indkaldt suppleant i forbindelse med udpegning af nyt medlem af Naalakkersuisut.
- Det kan først oplyses, når der forelægger en officiel tilkendegivelse af hvem der bliver ny Naalakkersuiasut, oplyser Bureau for Inatsisartut til Sermitsiaq.AG.
Vi har forgæves prøvet at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut.