kommunalvalg 2017

Kielsen sætter to Siumut-medlemmer på plads

Balladen i Qaasuitsoq Kujalleqs Siumut-gruppe fortsætter, hvilket får partiets formand, Kim Kielsen, til at reagere.

Kim Kielsen beder to siumutter om at rette ind 100 procent.

Enok Sandgreen og Nikolaj Jeremiassen har over for Sermitsiaq.AG i mandags oplyst, at de ikke agter at støtte deres øvrige fem kolleger 100 procent. De ville agere fra sag til sag, oplyste de, mens de samtidig fastslog, at de ville blive i partiet trods det dramatiske forløb i dagene forud.

Undsagt af en femmandsgruppe

Det skyldtes, at de blev undsagt af femmandsgruppen kort efter kommunalvalget, hvor der ellers var indgået en politisk flertalsaftale mellem Siumut og Atassut. Den aftale holdt kun nogle få timer, og borgmesterposten gled ud af hænderne på Enok Sandgreen og overdraget til IA-stemmeslugeren Ane Hansen.

Læs også: Vraget borgmester fortsætter i Siumut

- Man kan ikke delvis være Siumutter. Enten er man medlem i Siumut ellers er man ikke, siger formanden for Siumut Kim Kielsen i KNR´s Qanorooq tirsdag, der på nuværende tidspunkt undlader at tage ordet ekslusion i sin mund.

Powered by Labrador CMS