Sydgrønland

Kanukoka: Markant forværring i trafikområdet

- Disko Line har slet ikke været klar til at løfte opgaven, siger formand for Kanukoka, Simon Simonsen

Formand for Kanukoka Simon Simonsen er utilfreds med Disko Line. - Rederiet har slet ikke været klar til at løfte opgaven, siger han blandt andet

Medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq er tirsdag kommmet med en kraftig kritik af rederiet Disko Line

- Siden servicekontrakterne trådte i kraft, har forholdene slet ikke været optimale. Personalet i rederiet har været dårlige til at give informationer, og det kan vi ikke være tilfredse med, lød det blandt andet fra kommunale politikere fra Narsaq.

Læs: Kommunalpolitikere kritiserer Disko Line

Frygten blev realitet
Nu kritiserer Kanukoka også rederiet.

Formand for kommunernes landsforening Simon Simonsen langer ud efter både Naalakkersuisut og Disko Line.

- Allerede på nuværende tidspunkt må vi konstatere at både folkevalgtes og borgeres frygt er begrundet, skriver Simon Simonsen.

Og han fortsætter:

- Der er nemlig sket markante forværringer, som vi her i Sydgrønland hver dag mærker, ligeledes er det en kendsgerning at selskabet, der er hovedansvarlig af trafikbetjeningen, slet ikke var og er klar til at løfte deres opgave, ligesom de slet ikke lever op til deres ansvar, kritiserer han.

Læs: Disko Line har underskrevet

Simonsen: Forstå situationen
Medlem af Naalakkersuisut for infrastruktur Martha Lund Olsen (S) har lovet, at der ikke vil være forværringer på trafikområdet.

- Men forholder det sig således? På ingen måde!, tordner Simon Simonsen.

Han håber på, at Disko Line A/S, Air Greenland samt Mittarfeqarfiit skal tage deres opgave seriøst i deres betjening af borgerne.

- Jeg håber inderligt at Naalakkersuisut vil holde godt øje med selskaberne og deres opførsel overfor passagerne, for de har jo modtaget betaling fra det grønlandske samfund for at de på bedste vis skal løfte deres opgave, derfor er det kun naturligt at passagerne skal opleve professionel betjening.

- Lyt til os, vi kæmper for at blive forstået, kære Naalakkersuisut, lyder det fra Simon Simonsen

Powered by Labrador CMS