kommunalvalg

Hans Jukku utilfreds med KNR's beslutning

Public service-stationen har besluttet at Hans Jukku Noahsen, der stiller op til kommunalvalget, ikke skal levere underholdning på fjernsynet, under valgkampen. Den beslutning undrer ham

Akisuanerit, Festival, 2014, Katuaq
Public service-stationen har besluttet at Hans Jukku Noahsen, der stiller op til kommunalvalget, ikke skal levere underholdning på fjernsynet, under valgkampen. - Det er en underlig beslutning, siger han

- Jeg respekterer KNR's beslutning om at fjerne mig fra programfladen under min valgkamp til kommunalvalget, men personligt synes jeg, at det er en underlig beslutning.

Sådan siger Hans Jukku Noahsen (IA) til Sermitsiaq.AG, efter KNR har valgt at fjerne ham fra programfladen under valgkampen.

Han mener, at der allerede er masser af medier, som kandidaterne kan benytte sig af - eksempelvis Facebook, YouTube og Snapchat.

- Men på den anden side forstår jeg beslutningen, da KNR jo ejes af befolkningen, og leverer service til befolkningen. For måske er det ikke særligt godt for de andre partier, hvis jeg fortsætter under valgkampen.

Læs: KNR's politiske medarbejdere tvunget væk fra programfladen

Opfordrer diskussion
- For der skal meget lidt til at kritisere KNR, for vi har tendens til at tro, at virksomheden er vores egen ejendel, så jeg forstår beslutningen. Men stadigvæk, så kan beslutningen diskuteres.

Derfor mener han, at der er en god grund til at debattere emnet.

- Alle har ret til at stille op til valget, og jeg mener ikke, det betyder noget, hvor jeg arbejder. Jeg har jo forlængst vænnet mig til at kunne adskille min partifarve, når jeg arbejder, og jeg prøver ikke at påvirke andre til at vælge min side, fremhæver Hans Jukku Noahsen.

Vil fortsætte med arbejdet
Han forventer at komme tilbage til sin arbejdsplads efter valgkampen.

- Hvis jeg bliver valgt ind, ser jeg ingen grund til at forlade min arbejde i KNR, oplyser han, der ikke ser nogen problemer i at være medlem af kommunalbestyrelsen og samtidig arbejde for public service-stationen.

Han oplyser, at han vender tilbage til sit arbejdsplads efter kommunalvalget på tirsdag.

Læs: Tv-vært og komiker stiller op til kommunalvalget

Powered by Labrador CMS