københavn

Jernmeteorit fra Qaanaaq rammer Nationalmuseet

I forbindelse med renoveringen af Geologisk Museum i København bliver en 3,5 ton jernmeteorit fra Qaanaaq-området flyttet midlertidigt ind på Nationalmuseet

Jernmeteoritten ‘Savik’ blev i 1925 fragtet fra Qaanaaq-området til Danmark af polarforskeren Knud Rasmussen

Danmarks største kulturhistoriske museum, Nationalmuseet, danner på torsdag rammen om en rummelig aktivitet. Jernmeteoritten ‘Savik’, der i 1925 blev fragtet fra Qaanaaq-området til Danmark af polarforskeren Knud Rasmussen, vil nemlig blive flyttet til Nationalmuseet, hvor den skal stå et års tid.

Ifølge Nationalmuseet vil jernmeteoritten torsdag blive løftet fra Ny Vestergade og ind over Nationalmuseet til Palæhaven klokken 10.

Læs: Muligt meteornedslag observeret nord for Qaqortoq

Fjerde meteorit
Meteoritten er den fjerde meteorit, der er fragtet fra Qaanaaq-området til udlandet. Den amerikanske opdagelsesrejsende Robert Peary har, før Knud Rasmussen fragtede jernmeteoritten ‘Savik’ til Danmark, også bragt tre andre meteoritter fra Qaanaaq-området til New York.

Powered by Labrador CMS