Qaqortoq

Muligt meteornedslag observeret nord for Qaqortoq

Flere borgere i Qaqortoq observerede lørdag aften et stærkt blåligt lys i flere sekunder ved 23-tiden og hørte efterfølgende et dybt brag

Qaqortoq
Arkivfoto af Qaqortoq

Et stærkt blåligt lys oplyste landskabet ved Qaqortoq i flere sekunder lørdag aften. Flere borgere i den sydgrønlandske hovedstad observede lysglimtet og hørte efterfølgende et dybt brag.

Blandt dem er politikommissær og regionsleder i Politiregion Kujataa Bent Ole Kleist.

Bent Ole Kleist observerede et stærkt blåligt lys og hørte et dybt brag efter lysets forsvinden lørdag ved 23-tiden, mens han luftede sin hund.

- Mens jeg kiggede mod nord, blev landskabet oplyst af et stærkt blåligt lys. Som om landskabet blev oplyst af kraftige projektører. Men det var en slags ildkugle. Den lyste kraftigt og faldt skråt nedad, fortæller Bent Ole Kleist til Sermitsiaq.AG.

Faldt skråt nedad fra vest mod øst
Ildkuglen kom fra vest mod øst og faldt skråt nedad, men forsvandt hurtigt ude i horisonten.

- Den lyste i cirka to-tre sekunder. Den virkede til at være langt væk og oplyste et stort landskab med blåligt lys.

- Efter dens forsvunden hørte jeg et meget dybt brag, fortæller Bent Ole Kleist videre til Sermitsiaq.AG.

Men også en anden borger i Qaqortoq bemærkede det kraftige lys og hørte braget, mens han sammen med sin kone var derhjemme.

- Vi bemærkede det kraftige lys og hørte braget kort efter, fortæller Bjarne Abelsen til Sermitsiaq.AG.

Ildkuglen, der oplyste landskabet nord for Qaqortoq lørdag aften, var i nordlig retning nord for Qaqortoq.

Powered by Labrador CMS