økonomi

Island betaler sin milliard-gæld af før tid

Med kæmpevækst i servicebranchen og fiskeriet er vores naboø kommet ind i et boom

Den islandske befolkning er cirka seks gange så stor som vores, 300.000

For få år tilbage i 2008 var den islandske økonomi helt nede at skrabe. I lang tid var der folkeflugt fra øen, efter bankers kollaps og store fyringsrunder.

I alt lånte den vulkanske ø dengang, hvad der svarer til over 13 milliarder kroner af Den Internationale Valutafond, IMF.

Et lån som den islandske centralbank i dag har betalt tilbage med sidste afdrag på 2,2 milliarder.

Det skriver erhvervs-sitet Finans.

Læs hos Finans: Island har betalt sin milliardgæld til IMF

Der sker i øjeblikket et sandt boom på Island. Sidste år gik betalingsbalancen i nul alene med indtægterne fra én branche nemlig turismen. Det var året, hvor der for første gang kom over én million turister til øen.

Den forbedrede økonomi har gjort, at Island har kunnet tilbagebetale sin gæld før tid, både lånet fra IMF og også de andre lån fra blandt andre Færøerne, Danmark og resten af Norden og Polen.

I alt en gæld på 14,7 milliarder kroner, som er tilbagebetalt på tre år.

Læs om Island:

Vestnordisk Råd opfordrer til samarbejde på fiskeriområdet

Det skal være lettere at handle med fødevarer

Powered by Labrador CMS