Internettet
Internettet bliver betydeligt hurtigere
Tele-Post oplyser, at byer fra Nanortalik til Upernavik vil få det samme internethastighed som deres kunder i Nuuk har, når den kommende søkabel er blevet tilsluttet
(Rubrik, underrubrik og dele af artiklen blev opdateret klokken 13.49)
Som det har kommet frem, så står den kontroversielle kinesiske IT-og telekæmpe Huawei, der skal levere terminaludstyret til landingspunkterne på det nye nordgående søkabel til Aasiaat.
Ved samme lejlighed skal det opdatere tilslutningen til det eksisterende søkabel mellem Nuuk, Sydgrønland, Island og Canada.
Læs: Kontroversielle kinesere vinder søkabelkontrakt
Tele-Post: Ikke verdens hurtigste
Den danske avis Berlingske skriver onsdag, at i forbindelse med nybygningen vil den kinesiske telekæmpe installere udstyr, der ti-dobler den aktiverede datakapacitet for Grønland fra 10 til 100 Gbit i sekundet, og at internettet bliver tre gange hurtigere end en god gennemsnitsforbindelse i et dansk hjem. Dermed vil Grønland have den hurtigste internetforbindelse i verden.
Men den danske avis Berlingske har fejlagtigt skrevet, at Grønland skal have den hurtigste internetforbindelse i verden, oplyser Tele-Post.
- Internettet bliver ikke verdens hurtigste, fastslår teleselskabets kommunikationsdirektør Arnakkuluk Jo Kleist.
- Men når søkablet er blevet tilsluttet, vil vores kunder, fra Nanortalik til Upernavik, få det samme internethastighed som vores kunder i Nuuk har i dag, siger hun.
Dermed er der udsigt til, at Tele-Posts kunder får betydelig hurtigere, undtagen i Nuuk, internetforbindelse.
- Men selvfølgelig vil internettet blive opgraderet i fremtiden, også i Nuuk. Men det sker ikke i den nærmeste fremtid, lyder det fra Tele-Posts kommunikationsdirektør.
Mistænkt for spionage
Men Huawei mistænkes for at spionere for de kinesiske myndigheder via bagdøre i udstyr, netværk og kode, som kan være stort set umulige at opspore og kontrollere.
I Canada afviste myndighederne sidste år at give to Huawei-ansatte arbejdstilladelse på grund af frygt for spionage.
Det nye nordgående søkabel til Aasiaat bliver lagt til sommer, og skulle gerne være i drift senest 1. december, inklusive højhastighedsradiokæden fra Aasiaat til Ilulissat og om muligt radiokædeløsningen til Upernavik.
Læs: Kina er internettets store stygge ulv