Folketinget

IA's folketingsmedlem kræver ligeværdighed

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen undrer sig over, hvorfor de grønlandske folketingsmedlemmer ikke kan få lov at deltage i direkte forhandlinger om forlig der vedrører Grønland

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen undrer sig over, hvorfor de grønlandske folketingsmedlemmer ikke kan få lov at deltage i direkte forhandlinger om forlig der vedrører Grønland
Offentliggjort

Der var åbningsdebat i Folketinget mandag, hvor folketingsmedlemmerne debatterede statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) redegørelse fra torsdags.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) undrer sig over, hvorfor samarbejdet i Rigsfællesskabet ikke længere står i den nye regeringsgrundlag, som der stod i den forrige regeringsgrundlag.

Læs: Hammond: Jeg forventer markante forbedringer

Kræver ligeværdighed
- Når regeringen skriver, at de grønlandske folketingsmedlemmer ikke kan få lov at deltage i direkte forhandlinger om forlig der vedrører Grønland, så bliver jeg i tvivl om, hvorvidt regeringen egentlig ønsker et ligeværdigt samarbejde inden for Rigsfællesskabet, sagde Aaja Chemnitz Larsen fra talerstolen mandag.

Hun fremhævede samtidigt, at hvis Grønland skal have råd til velfærd, så kræver det en indsats på justitsområdet og socialområdet:

- Men det kræver også erhvervsudvikling og investeringer, hvilket igen kræver internationale partnerskaber. Derfor glæder vi os over, at regeringen lægger op til, at hele rigsfællesskabet skal inddrages i forhandlingerne om Brexit.

Læs: Ny regering er en realitet

Jurauddannelse i Nuuk
Aaja Chemnitz Larsen håber også på, at den nye regering i Danmark afsætter midler til, at kredsdommere får en jura uddannelse 'gerne som del af den nye jura uddannelse på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik'.

- På baggrund af faglige input hovedsageligt fra Grønland, og med de nye anbefalinger, vil jeg arbejde for en høring i Folketinget. Der er behov for at udstikke den fremtidige kurs på området. Vi har behov for at have mod til de nødvendige revideringer, men også med en fastholdelse af det som fungerer, påpegede IA-politikeren.

Læs: Chemnitz Larsen: Justitsområdet skal løftes

Tryghed til studerende
Inuit Ataqatigiit vil derudover prioritere et trygt studieforløb for vores grønlandske studerende i Danmark.

- Grønlandske studerende i Danmark er ofte presset. Fra politisk side skal der gøres så meget som muligt for at afhjælpe udfordringerne, så de alle får et trygt studieforløb. Vi bør være langt bedre til for eksempel at tilbyde studieforberedende kurser, som regeringen også tidligere har lagt op til, lød det fra Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Aaja: Bedre radioudstyr til politiet til næste år

Læs hele Aaja Chemnitz Larsens tale i den vedhæftede fil til højre for artiklen

Powered by Labrador CMS