Folketinget

Aaja: Bedre radioudstyr til politiet til næste år

Folketingsmedlemmet glæder sig over, at mærkesag kommer igennem

Aaja Chemintz Larsen, IA
Aaja Chemnitz Larsen ser gode takter i 2017-finansloven
Offentliggjort

I september kick-startede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) finanslovsforhandlingerne ved at invitere samtlige af Folketingets partier til såkaldte sættemøder om finansloven for 2017.

Et historisk tiltag, hvor Finansministeriet på Inuit Ataqatigiits opfordring inddrog de nordatlantiske partier. Som opfølgning på det såkaldte sættemøde i september fortsatte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) tirsdag dialogen om finansloven for 2017.

Læs: IA klar med tre nøglekrav til dansk finanslov

Klædeligt
- Det er klædeligt for den danske regering, at den inddrager os grønlandske folketingsmedlemmer. Det er en af de ting, jeg er mest stolt af, jeg har kæmpet for i Folketinget, fordi det skaber præcedens i fremtiden. Nu sidder vi selv med ved forhandlingsbordet, og der bliver lyttet til os, fremhæver Aaja Chemnitz Larsen i en pressmeddelelse efter dagens dialog med finansministeren.

Læs: Første tale som løsgænger: Aleqa efterlyser flere kommunefogeder

Bedre udstyr til politiet
Inuit Ataqatigiit fremhæver, at det er lykkedes partiet få igennem, at Politiets radiokommunikationsudstyr skal moderniseres, så sikkerheden for politibetjentene øges.

- Grønlands Politi oplevede tidligere i år ved LIVEX-øvelsen, hvor stor en forskel moderne radiokommunikationsudstyr kan gøre for, hvor effekt og sikkert man kan arbejde. Samlet set har deltagelsen i finanslovsforhandlingerne betydet, at en række tiltag sikres og nye tiltag kommer til, tilføjer folketingsmedlemmet.

Læs: Aaja til møde med Hjort om finanslov

Socialt udsatte
Inuit Ataqatigiit har tidligere i år været med til at kæmpe for flere penge til socialt udsatte grønlændere, hvilket i sidste uge var med til at føre til, at der blev afsat 46,4 millioner kroner til området via satspuljeforhandlingerne.

Læs: Satspuljen fordeler 943 millioner kroner frem mod 2020

I den kommende tid vil IA's folketingsmedlem arbejde videre for at sikre penge til mere viden om Grønland i Danmark, flere grønlandske præster i Danmark, samt sikre, at SU'en til grønlandske studerende ikke forringes ved de kommende forhandlinger om regeringens 2025-plan, som lige nu er udskudt.

Finansloven for 2017 ventes at blive 2. behandlet i folketingssalen den 17. november 2016.

Powered by Labrador CMS