fodbold
Henrykt landstræner: Aftalen giver masser af muligheder
Herrernes landstræner i fodbold er begejstret over, at GBU har lavet en samarbejdsaftale med DBU
Som Sermitsiaq.AG skrev tirsdag, så blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem Grønlands Boldspil-Union (GBU) og Dansk Boldspil-Union.
Aftalen betyder, at der nu skal rykkes for fodbolden i Grønland, hvor der nu aktivt skal arbejdes for at få flere fodboldspillere, dommere og bedre trænere.
Og planen er også at få fire til seks hele kunstgræsbaner i forskellige byer.
Sjovere at være træner
Fodboldherrernes landstræner Tekle Ghebrulul er meget glad for, at der nu er indgået en samarbejdsaftale med DBU, som vil give gavne fodbolden i Grønland.
- På den måde viser DBU et ansvar, og aftalen er fantastisk på mange måder, for det vil give masser af muligheder. Fra nu af kan vi bevæge os væk fra sandkassefodbold, siger landstræneren, der hentyder, at der i fremtiden skal det være slut med at spille på grusbanerne ved grønlandsmesterskaberne.
Læs: Samarbejdsaftale for at udbygge fodboldkulturen
Og han er sikker på, at at sporten løfter sig.
- Nu bliver det endnu sjovere at være træner, for der vil blive uddannet trænere. Det skal være slut med at træne holdene i korte perioder, for det er meget vigtigt, at der er trænere året rundt, fremhæver Tekle Ghrebrulul, der håber, at Grønland kan bevæge sig væk fra Island Games-turneringerne, og i stedet bliver medlem af de internationale fodboldforbund.
- Jeg håber virkelig på, at der vil være et tæt samarbejde mellem DBU og GBU, for det vil være et stort skridt for landets fremtid inden for sporten, lyder det fra herrernes landstræner.
Spiller flere kampe
I den kommende tid får futsal-landsholdet masser af kampe. Holdet rejser til Danmark næste torsdag for at spille tre til fire kampe, mens de danske landshold i futsal drager til Nuuk for at spille mod grønlands landshold i november.