råstoffer

Grønlandsk rubin sælges i USA

Nukajaraq Olsen fra Sisimiut og Hans Henrik Berthelsen fra Qeqertarsuatsiaat har fået udformet en stor klump rubin som et æble, som skal sælges på en auktion i Los Angeles

med den grønlandske rubin, som skal sælges på auktion i Los Angeles Nukajaraq Olsen

Rubinjagt ved Qeqertarsuatsiaat foregår også i mindre skala end True North Gems-projektet. To grønlandske ejere af et småskala-projekt har fundet en stor rubin, som nu er sendt til USA.

Læs: Kun små miljøpåvirkninger ved rubinprojekt

- Det var ikke nemt at finde rubinen, men vi fandt en på ca. 413 gram, som endte med at blive 283 gram efter at vi har fået den formet ud som et æble, fortæller Nukajaraq Olsen fra Sisimiut til Sermitsiaq.AG.

Der blev også købt 18 karat guld fra Nalunaq-minen i Sydgrønland som guldsmeden Nicolai Appel, der lavede diademet til Dronningen med grønlandsk guld, udformede som et blad og satte fast på rubinen.

Se: Galleri: Det fantastiske diadem af guld til dronningen

Nu er hele herligheden sendt til Los Angeles, hvor den skal sælges på en auktion fra december gennem auktionen Bonhams, hvor man også kan følge de enkelte effekter på auktionen online. Den bliver nu markedsført fra oktober til december inden den officielt bliver sat til salg.

- Vi vil gerne vise, at hjemmehørende også kan tjene penge på vores råstoffer. Vi har en tilladelse til drive en såkaldt småskalla-projekt med eksport tilladelse, fortæller Nukajaraq Olsen.

Auktionen sker som sagt i oktober og rubinen er nu nået frem til Los Angeles.

- Vi ved ikke hvor prisen kommer til at ligge, men vi tager selvfølgelig højeste bud, siger Nukajaraq Olsen.

Powered by Labrador CMS