håndbold
Grønland storsejrede over Puerto Rico
Grønland vandt en sikker sejr i kampen om femtepladsen ved De Panamerikanske Mesterskaber
Grønland har tidligere mødte Puerto Rico fire gange og vundet hver gang. Gang nummer fem gav også grønlandsk sejr. 44-22 blev slutresultatet.
Femtepladsen var hjemme og holdet kunne lade sig hylde med den store pokal, som vinder af Presidents Cup. En titel og en pokal, som er indført for at gøre placeringskampene mere attraktive.
Se billeder fra kampen mod USA
Kampen gang
Det grønlandske landshold skulle lige i gang. Så langt inde i en stor turnering vil spillene være trætte og slidte, ikke mindst mentalt.
Grønland kom i de første minutter bagud 1-3. Så kom der gang i målscoringerne. Det blev 7-5 og 10-6 og Grønland fortsatte og fortsatte. 1. halvleg sluttede 18-11.
Læs: Grønland fik sikker sejr over USA
2. halvleg
Grønland udbyggede føringen i samtlige 30 minutter. Der var undervejs klasseforskel på de to mandskaber.
Grønland scorede mål på det en kontraangreb efter det andet. I målet blev Isak Olsen skiftet ind i stedet for Frank Mikkelsen og i den anden ende scorede de tre GOG spillere Minik Dahl Høegh, Akutaaneq Kreutzmann og Aqqalu Ingemann ikke mindre end 23 mål tilsammen.
Puerto Ricos fejl blev straffet. Ved stillingen 35-17 blev kampen afbrudt i flere minutter. Puerto Ricos nummer 10 Héctor Hiraldo var så uheldig at brække den ene ankel og blev båret fra banen. Grønland fik sluttet turneringen om De Panamerikanske Mesterskaber fint af med en storsejr på 44-22.
Læs: Interview: Spillerne ærgrer sig over misset semifinaleplads
Tilfreds landstræner
Landstræner Niels Møller var naturligvis tilfreds med resultatet. I en pressemeddelelse fra Buenos Aires siger Niels Møller blandt andet:
- Jeg er tilfreds med kampen. Vi spillede i dag bedre end vi gjorde mod USA. Set over hele turneringen er det dejligt at se, at den satsning, vi har lavet på mere styrketræning, fokus på kost og fokus på seriøs livsførelse har båret frugt. Vi er kommet tættere på top tre. For at komme endnu et niveau op, skal vi fortsætte dette arbejde i tæt dialog med Grønlands Håndbold Forbund og Elite Sport Grønland.
- Vi slår i den sidste kamp nummer tre fra den modsatte pulje med 22 mål og det fortæller, at vi var havnet i den sværeste af de to puljer siger træneren endvidere.
Læs: Fik pengene 26 gange igen efter Argentina-kamp
De Panamerikanske Mesterskaber til Nuuk?
I pressemeddelelsen fra Buenos Aires slår Niels Møller endnu en gang til lyd for, at De Panamerikanske Mesterskaber i 2018 bliver tildelt Grønland. Niels Møller tror på en finaleplads til Grønland, hvis kampene bliver spillet i Nuuk foran et stort hjemmepublikum.
- Det vil være fantastisk at få mulighed for at præsentere en håndboldturnering af international klasse i Nuuk. Lykkedes det, vil det blive den største elite sportsbegivenhed på senior niveau nogensinde i Grønland slutter Niels Møller i pressemeddelelsen fra Buenos Aires.
De grønlandske målscorere:
- Akutaaneq Kreutzmann 9
- Minik Dahl Høegh 7
- Aqqalu Ingemann 7
- Lars Nuunu Olsen 4
- Lars Ole Lyberth 4
- Nuka Heilmann 3
- Miki Duko Sørensen 3
- Karl F. Frederiksen 3
- Inuujuk O. Sæholm 2
- Muusa O. Søholm 2
På grund af influenza var Miki Heilmann ikke med i opgøret mod Puerto Rico.