EU

Grønland har aldrig fortrudt europæisk nej

Grønland forlod EF for 30 år siden, og det har nej-lederen Lars-Emil Johansen aldrig fortrudt. Grønland er godt hjulpet af Danmark, siger Kristian Jensen

Ifølge formand for Inatsisartut, og tidligere formand for Naalakkersuisut, Lars-Emil Johansen, så har Grønland aldrig fortrudt europæisk nej

Hver dag sejler fiskebådene ud fra de grønlandske kyster på jagt efter rejer og fisk, som er Grønlands allervigtigste eksportvarer.

Og det var netop retten til selv at bestemme over sine egne fisk og farvande, der i 1982 fik Grønland til at bryde med Det Europæiske Fællesskab, som det dengang hed.

Selv om et britisk nej til EU ved folkeafstemningen torsdag vil betyde, at Storbritannien bliver den første nation, som lader sig skille fra det europæiske samarbejde, brød Grønland for mere end 30 år siden sit ægteskab med det europæiske samarbejde.

Læs: GE-formand: Grønland bør genoverveje EU-medlemskab

Bedre økonomi og større frihed
Og det var den helt rigtige beslutning, mener formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen (S), som dengang førte an i nej-kampagnen.

- Det kan lyde som en floskel, men jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt. Vi har fået det bedre på alle områder, siger Lars-Emil Johansen.

- Bedre økonomi og større frihed, og så har vi fået vores kompetence på fiskeområdet tilbage, så vi ikke længere skal spørge EU om lov, når vi vil fiske ud for vores egne kyster, siger han.

Læs: Overraskende grønlandsk EU-poll

Frivilligt at være med
Han genkender de skrækscenarier, som medier, meningsdannere og politikere taler om op til folkeafstemningen i Storbritannien.

- Men er man i et selskab, en klub, en union eller et ægteskab for den sags skyld, som man ikke befinder sig godt i, er jeg af den overbevisning, at man skal forlade det, siger Lars-Emil Johansen.

Læs: Skal vi melde os ind i EU igen? Hvad mener du?

- Selvfølgelig kan man melde sig ud, for det er jo frivilligt at være med. Og så må man bagefter indrette sig efter den situation, man står i, for det koster selvfølgelig at vælge sin nationale frihed, siger han.

Ved folkeafstemningen i 1972 stemte danskerne ja til EF, og Danmark blev medlem fra 1. januar 1973. Det betød også, at Grønland kom med i EF, selv om 70 procent af de grønlandske vælgere faktisk stemte imod det europæiske fællesskab.

Læs: Fiskerne siger nej til EU

'Grønland har det godt'
I 1982 holdt Grønland så igen folkeafstemning, og her stemte 52 procent af de grønlandske vælgere for at melde sig ud af EF.

Det var Lars-Emil Johansen, som bagefter var den grønlandske chefforhandler under det forløb, der tre år senere førte Grønland ud af Det Europæiske Fællesskab.

- Alle sagde, at en lille nation som Grønland ikke kunne stå alene, ligesom folk også siger, at en stor nation som Storbritannien ikke kan stå udenfor. Men vi har det meget bedre, end vi havde under medlemskabet, siger han.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at 'Grønland har det godt i dag' blandt andet takket være støtte fra Danmark.

Læs: Atassut afviser EU-medlemskab

Integreret på en anden måde
- Det var meget enklere at adskille Grønland og EU dengang, end det vil være at adskille Storbritannien og EU i dag, siger Kristian Jensen.

Grønland har 56.000 indbyggere og én afgørende interesse - det er fisk - mens Storbritannien med 64 millioner indbyggere er verdens femtestørste økonomi. Briterne har samtidig været med i et stadig mere omfattende EU i nu 43 år.

- Storbritannien er i dag tæt integreret i EU på en helt anden måde, end Grønland var, da de forhandlede deres udtræden. Og alligevel tog det lang tid dengang, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Læs: Demokraterne: Tid til at genåbne EU diskussionen

Powered by Labrador CMS