Den Europæiske Union

GE-formand: Grønland bør genoverveje EU-medlemskab

Imens Storbritannien tager tilløb til sin afstemning om EU-exit, fokuserer britiske medier på Grønland, det eneste land der har meldt sig ud. Her får de overraskende svar fra GE-formanden

Formand for Grønlands Erhverv Henrik Leth vil ind i EU-varmen igen
Offentliggjort

Måske er det på tide at søge om genoptagelse i EU. Sådan siger bestyrelsesformand for Polar Seafood og formand for Grønlands Erhverv Henrik Leth til de to store britiske medier BBC og Daily Mail.

- Vi bør undersøge hvad der taler for og imod. Vi kan ikke bare sætte os tilbage og sige at vi aldrig vil melde os ind i EU igen, siger erhvervs-brancheorganisationens formand.

Læs: EU-kommissionen foreslår strammere skatteregler

Eneste land der har stemt ud
Der findes kun et eneste fortilfælde, at et land har stemt sig ud af EU, og det er Grønland. Det var da 53 procent af grønlænderne stemte sig ud af EU i 1985. Og hvordan gik det så, vil de britiske reportere vide? Den gamle garde, som arbejdede for nej’et i sin tid, er ikke overraskende både stolte og tilfredse med beslutningen.

- Jeg var nødt til at rejse til Bruxelles hver måned og spørge om tilladelse til om vi måtte fiske i vores egne have. De var ikke længere vores egne. Det var irriterede at få at vide at vi var del af den europæiske familie og at vi skulle dele alting med vores venner, siger daværende landstyreformand og nuværende formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen fra Siumut

Han sympatiserer med den britiske skepsis over for EU, og beroliger nej-sigerne i landet.

Sermitsiaq.AG har fejlagtigt skrevet, at Aqqaluk Lynge går ind for, at Grønland bør genoverveje EU-medlemskab. Det er ikke rigtigt. Redaktionen beklager fejlen

Læs: Analyse: EU's Arktis-strategi er blød

Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du også kan købe her:

Powered by Labrador CMS