GM i fodbold

GM: Disse hold er klar til semifinalerne

Der venter spændende kampe i onsdagens kampe, for der er kamp om plads til semifinalerne ved herrernes grønlandsmesterskab i fodbold

Billedet taget ved mandagens kamp mellem K-33 i de hvide trøjer og IT-79

Arrangørklubben Kugsak-45 fra Qasigiannguit, G-44 fra Qeqertarsuaq samt B-67 fra Nuuk er klar til semifinalerne ved herrernes grønlandsmesterskab i fodbold.

Det står klart, efter holdene vandt deres første to kampe ved GM.

Spændende sidste kamp
I tirsdagens første kamp i pulje A stod mellem Kugsak-45 og FC Malamuk fra Uummannaq. Hjemmeholdet vandt kampen med 2-0. Dermed kan sidste års sølvvindere fra Uummannaq ikke længere spille om medaljer i årets turnering.

Læs og se billeder: Masser af fotos fra indledende kampe

I den samme pulje spillede G-44 fra Qeqertarsuaq og SAK fra Sisimiut. G-44 dominerede i første halvleg, og førte med 2-0 ved pausen. I anden halvleg pressede SAK, og det gav pote. Men det var ikke nok, G-44 vandt kampen med 2-1.

Dermed er Kugsak-45 og G-44 klar til at spille semifinalerne. De spiller deres sidste puljekamp i dag onsdag.

Kamp om en plads
K-33 fra Qaqortoq og T-41 fra Aasiaat spillede den første kamp i pulje B. K-33 startede kampen som lyn og torden. Holdet førte ellers med 2-0, men tidligt i kampen måtte holdets målmand skiftes ud på grund af skade. Og en markspiller måtte stå på målet, da holdet ikke havde en reservemålmand med til GM.

Og det kostede dyrt. T-41 kæmpede sig tilbage ind i kampen. Da kampen sluttede, vandt T-41 med 4-2. Dermed har Aasiaat-holdet stadig chancer for at kvalificere sig til semifinalerne, mens K-33 skal spille om de sekundære placeringer.

Læs: Favoritterne knuste deres modstandere

Den mest velspillet kamp i årets mesterskab blev spillet, da de forsvarende mestre B-67 fra Nuuk spillede mod bysbørnene IT-79. Kampen blev spillet med mange flotte kombinationer.

B-67 vandt kampen med 2-1.

Der venter en spændende kamp i dag, for T-41 og IT-79 spiller mod hinanden. Vinderen af kampen booker en billet til semifinalen. Hvis kampen slutter uafgjort kvalificerer IT-79 til semifinalen på grund af en bedre målscorer.

Tirsdagens resultater:

Pulje A:

  • Kugsak-45 - FC Malamuk: 2-0
  • SAK - G44: 1-2

Pulje B:

  • T-41 - K33: 4-2
  • B-67 - IT-79: 2-1

Onsdagens kampe:

Pulje A:

  • Kl. 13.00: SAK - FC Malamuk
  • Kl. 17.00: Kugsak-45 - G-44

Pulje B:

  • Kl. 15.00: B67 - K33
  • Kl. 19.00: T-41 - IT-79

Der spilles semifinaler torsdag, mens finalen spilles på lørdag.

Powered by Labrador CMS