GM i fodbold

GM: Favoritterne knuste deres modstandere

Der blev scoret mange mål ved den første spilledag ved herrernes grønlandsmesterskaber i fodbold

B-67 med de røde trøjer i kampen mod T-41 fra Aasiaat. B-67 vandt kampen med 3-0

Herrernes grønlandsmesterskab i fodbold, der spilles i Qasigiannguit, blev skudt i gang mandag, og der blev spillet fire kampe i den første spilledag.

Åbningskampen stod mellem hjemmeholdet Kugsak-45 og SAK fra Sisimiut. Her vandt hjemmeholdet med 1-0, på trods af, at holdets anfører, Arkalo Zeeb, blev vist ud i anden halvleg.

Læs: Herrernes GM i fodbold fløjtes i gang mandag

Der var stor klasseforskel i de resterende kampe.

For de forsvarende mestre, B-67, slog T-41 fra Aasiaat 3-0, mens G-44 fra Qeqertarsuaq tæskede FC Malamuk fra Uummannaq 5-0.

I dagens sidste kamp vandt sidste års bronzevindere, IT-79 fra Nuuk, med 5-1 over K-33 fra Qaqortoq.

Mandagens resultater:

Pulje A:

  • Kugsak-45 - SAK: 1-0
  • FC Malamuk - G-44: 0-5

Pulje B:

  • B-67 - T-41: 3-0
  • K-33 - IT-79: 1-5

Tirsdagens kampe:

Pulje A:

  • Kl. 13.00: Kugsak-45 - FC Malamuk
  • Kl. 17.00: SAK - G44

Pulje B:

  • Kl. 15.00: T41 - K33
  • Kl. 19.00: B-67 - IT79

Mesterskaberne slutter på lørdag.

Alle kampe vises direkte på KNR-TV.

Læs: Her er GM-puljerne

Læs: SAK overtager GM-plads

Powered by Labrador CMS