Greenland Express Air

Gert Brask løj om aflysning af jomfrutur

Ifølge det hollandske flyselskab Denim Air ACM gik onsdagens testflyvning fint – direktør Ronald Janssen undrer sig stærkt over forklaring fra Gert Brask

Gert Brask, CEO og grundlægger af Greenland Express Air ApS

At Greenland Express Air ikke kommer i luften i forbindelse med selskabets jomfrutur, som var planlagt til mandag den 2. juni, skyldes, at det hollandske flyselskab Denim Air ACMI, som skal operere et Fokker 100-fly på vegne af Greenland Express Air, ikke har fået sin driftstilladelse på plads.

Og ikke andet.

Det fastslår direktør i Denim Air ACMI, Ronald Janssen, fredag.

Sermitsiaq.AG har kontaktet den hollandske direktør og oversat den forklaring, Gert Brask, CEO og grundlægger af Greenland Express Air ApS, onsdag gav til Sermitsiaq.AG, og som lød:

- Vi har desværre netop fået at vide fra den hollandske flyoperatør Denim Air ACMI, at flyet først lander mandag klokken 12.00 på grund af tekniske problemer med dagens testflyvninger, og derfor bliver flyet forsinket. Det påvirker, at flyet ikke når at blive færdigt hos maleren før mandag morgen, hvor det straks vil flyve til Aalborg.

Læs: Derfor har Greenland Express Air problemer

Læs: Greenland Express Air aflyser jomfrutur

Gert Brask fastholder forklaring
Adspurgt om en kommentar til Ronald Janssens forundring svarer Gert Brask:

- Jeres person (en freelancer, red.), som er i gang med den her historie, er total utroværdig. Og jeg fastholder min forklaring.

Læs: Greenland Express Air nedskyder rygter

Læs alle artikler om Greenland Express Air her

Powered by Labrador CMS