Thule Air Base
GA om Thule Air Base: Det er nu helt afgørende at se fremad
Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) beklager, at Greenland Contractors har tabt klagesagen om servicekontrakten på Thule Air Base (Pituffik)
Grønlands Arbejdsgiverforening beklager, at det grønlandsk-danske selskab Greenland Contractors nu definitivt har mistet kontrakten om serviceopgaverne på Thule Air Base (Pituffik) til fordel for det amerikanske Exelis Services.
- Det er nu helt afgørende at se fremad og sikre en målrettet indsats, så Grønland ikke mister indtægter og arbejdspladser, når det amerikanske selskab overtager serviceopgaverne på på Thule Air Base, skriver direktøren for GA, Brian Buus Pedersen.
Læs: Lidegaard er optimistisk: Mange løsningsmuligheder
Det amerikanske regeringskontor Government Accountability Offices afgørelse torsdag betyder, at Exelis Services overtagelser drifts- og vedligeholdelsesopgaverne på Thule Air Base fra 30. september og syv år frem. En kontrakt, der har en værdi på cirka 2,5 milliarder kroner.
- GA noterer i den forbindelse, at Exelis Services har forsikret, at man vil handle etisk korrekt i overensstemmelse med gældende lovgivning, aftaler og krav, og at selskabet har til hensigt som ansvarlig arbejdsgiver at genansætte de nuværende ansatte og betale skat i Grønland og Danmark, skriver Brian Buus Pedersen.
Læs flere artikler om Thule Air Base her