Birna Brjánsdóttir

Forsvarer: Isolation er uacceptabel

Forsvarer for besætningsmedlem fra Polar Nanoq mangler en begrundelse for, at den mistænkte holdes i isolation

Det er min holdning, at han ikke skal være i isolation, siger forsvarer i Birna Brjánsdóttir-sagen.

Det er nu mere end fem uger siden, at politiet anholdte manden, der er mistænkt i sagen om drabet på Birna Brjánnsdottir i Island.

Han blev sammen med andre besætningsmedlemmer anholdt på trawleren Polar Nanoq den 18. januar, og er siden blev holdt i isolation, mens de andre tilbageholdte er blevet løsladt.

Læs også: Islandsk politi håber på at afslutte efterforskningen i løbet af tre uger

Isoleret 5 1/2 uge
I alt har den mistænkte dermed været afskåret fra kontakt med omverden i 39 dage.

Det, mener hans forsvarer, er unødvendigt, hvilket han har sagt i en debat på Islandsk TV. Flere af de islandske medier citerer forsvaren, Paul M. Rúnar Kristjánsson, for at sige, at isolationsfængslingen er ubegrundet.

- Jeg mener, at det helt uacceptabelt, at han er i isolation. Jeg har ikke set nogen argumenter, som jeg kan acceptere, siger Paul Runar ifølge ruv.is og visir.is.

Læs også: Fængslet i Birna-sagen afhørt

I retten torsdag
Retten i Reykjavik forlængede varetægtsfængslingen af den mistænkte med to uger den 16. februar. Det var den tredje gang retten besluttede at opretholde isolationsfængslingen.

Den mistænkte skal dermed fremstilles for en dommer igen nu på torsdag den 2. marts.

Powered by Labrador CMS