Birna Brjánsdóttir

Islandsk politi håber på at afslutte efterforskningen i løbet af tre uger

Den drabssigtede skal igen fremstilles for en dommer næste torsdag

Politiet i Island arbejder efter at afslutte efterforskningen af drabet på Birna Brjánnsdottir i løbet af de næste tre uger. Det siger efterforskningsleder Grímur Grímsson til mbl.is.

Politiet har fortsat ikke fået alle svar på de biologiske undersøgelser fra udlandet. Men Grímur Grímsson regner med, at det sker i de kommende dage.

LÆS: Drabsmistænkt får forlænget fængsling

Mandag stadfæstede den islandske højesteret afgørelsen om, at den drabssigtede fortsat skal sidde varetængtsfængslet. 16. februar blev hans fængsling forlænget med yderligere to uger.

Det betyder, at han igen skal fremstilles for en dommer torsdag i næste uge.

LÆS: Fængslet i Birna-sagen afhørt

Den sigtede er sidst blevet afhørt af politiet i sidste uge.

Grímur Grímsson siger til mbl.is, at en ny afhøring kan komme på tale i løbet af de næste par dage.

Powered by Labrador CMS