17-årig knallertkører

Familie til skudoffer får ingen hjælp

Familien til den 17-årige Inunnguaq Nielsen, der for tre uger siden blev ramt af skud, har fået afslag på ansøgning om hjælp fra Esbjerg Kommune

Inunnguaq Nielsen ligger fortsat på Odense Universitetshospital
Offentliggjort

Familien til det grønlandske skudoffer fra Esbjerg har i flere uger tilbragt tiden i Odense, hvor 17-årige Inunnguaq Nielsen har ligget i kunstigt koma.

Flere ansøgninger om økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune er blevet afslået, skriver DR.

Læs: Grønlandsk skudoffer kan ikke tale

Inunnguaq Nielsen blev ramt i hovedet med luftgevær den 3. november. Hans forældre, der begge er på kontankthjælp, har stået trofast ved hans side på Odense Universitetshospital. Inunnguaq Nielsens tilstand var meget kritisk i over to uger.

Læs: Skufoffer fortsat 'i en meget alvorlig situation'

Har ikke flere kræfter
Hans forældre har ellers søgt om økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune for at kunne få dækket udgifterne til ophold, mad og transport. Men Esbjerg Kommune har altså afslået at hjælpe familien.

Læs: Skudepisode: Grønlandsk dreng stadig i koma

- Jeg har slet ikke flere kræfter til det. Jeg har søgt og søgt, men vi får afslag hele tiden, siger Inunnguaq Nielsens mor Benedikte Nielsen til DR.

Læs: Grønlandsk dreng skudt i hovedet

Kommune: Derfor ingen hjælp
Esbjerg Kommune står heller ikke til at ændre holdning.

- Det skal være rimelige og nødvendige udgifter, og det betegner man ikke det her som, siger formand for Socialudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø, til DR.

Inunnguaq Nielsen er vågnet fra sin kunstige koma. Men han kan ikke tale og kan ikke føle sine ben. Projektilet sidder stadig inde i hans hoved. Lægerne venter stadig med at forsøge at fjerne projektilet. Han skal nu gennem et langt forløb med genoptræning.

Powered by Labrador CMS