17-årig knallertkører

Grønlandsk skudoffer kan ikke tale

Lægerne på Odense Universitetshospital har fjernet respiratoren fra den 17-årige dreng, der blev ramt af skud i hovedet for tre uger siden

Lægerne har nu fjernet respiratoren fra den 17-årige skudoffer
Offentliggjort

Et skud i hovedet har kostet den 17-årige knallertkører Inunnguaq Nielsen fra Esbjerg evnen til at tale og bevæge benene, skriver eb.dk.

Læs: Skudoffer fortsat i 'meget alvorlig situation'

Inunnguaq Nielsen kørte på knallert i Esbjerg, da en 50-årig mand i sin irritation over larmen fra knallerten skød ham i hovedet med luftgevær. Han lå i respirator med kritisk tilstand i over to uger. Nu er hans tilstand stabil, derfor har lægerne fjernet respiratoren.

Læs: Skudepisode: Grønlandsk dreng stadig i koma

- Lægerne har nu taget ham ud af respiratoren. Han kan ikke snakke. Men han kan forstå, hvad vi siger. Og han nikker med hovedet. Så vi håber selvfølgelig på, at det nu vil gå fremad, siger Inunnguaq Nielsens mor Benedikte Nielsen til Ekstra Bladet.

Læs: Grønlandsk dreng skudt i hovedet

Projektilet er ikke fjernet endnu. Lægerne vil gøre et forsøg på at fjerne det på senere tidspunkt. Og forude venter en kamp med genoptræning.

- Vi kan ikke sove om natten. Vi tænker på det hele tiden. Vores søn virker bange. Han forstår slet ikke, hvad der er sket. Men det virker dog som om, at hans tilstand er blevet lidt bedre, siger Benedikte Nielsen.

Den 50-årige gerningsmand er tidligere dømt for drab.

Powered by Labrador CMS