urandebat

Fåreholdere: Sætter uran vores erhverv i fare?

Ungdomsafdelingen hos fåreholdernes sammenslutning Savaatillit Inuusuttut Peqatigiit frygter for landbrugets fremtid efter ophævelsen af nultolerancen

Unge fåreholdere er bekymret for, om de kan beholde deres erhverv, hvis der bliver udvinding af uran
Offentliggjort

- Prioriterer Naalakkersuisut mineselskabernes holdning højere end vores værdier?, spørger Piitaq Lund fra ungdomsafdelingen i foreholdernes sammenslutning Savaatillit Inuusuttut Peqatigiit.

Læs: IA Ungdom: Grønland gør klar til uranudvinding

Han understreger, at de unge fåreholdere er imod ophævelsen af nultolerancen over for uran. En af deres argumenter er, at landbrug og minedrift med forurening ikke hører sammen. De mener, at der ikke er blevet informeret nok om, at ophævelsen af nultolerancen over for uran kan håndteres uden at skade miljøet og folkesundheden.

Kender ikke konsekvenserne
- Vi er ikke blevet informeret om, det erhverv, vi har skabt, ikke kommer i fare, når udvinding af uran begynder, siger Piitaq Lund.

Han mener, at den manglende borgerinddragelse og information om konsekvenserne af ophævelsen af nultolerancen over for uran har skabt stor bekymring.

- Vi kan ikke acceptere, at der bliver truffet en beslutning hen over hovederne os. Det er ikke i orden, at nultolerancen over for uran bliver ophævet uden at inddrage erhvervslivet. Vi kræver, at vores holdninger bliver hørt. Vi er nu usikre på, om vi kan videreføre et erhverv som vores forfædre har grundlagt, og som skal være med til at øge selvforsyningen i Grønland. Lad os tage den med ro og arbejde sammen, siger Piitaq Lund.

Læs flere artikler om urandebatten her

Powered by Labrador CMS