urandebat

IA Ungdom: Er Grønland gør klar til uranudvinding?

Knap 20 mødte op, da Inuusuttut Ataqatigiit mandag i Nuuk havde arrangeret en debat om uran

Knap 20 mødte op, da mandag i Nuuk havde arrangeret en debat om uran Inuusuttut Ataqatigiit
Offentliggjort

Mandag havde IA’s ungdomsorganisation Inuusuttut Ataqatigiit arrangeret en debat, hvor Naalakkersuisuts principbeslutningsforslag om at ophæve nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding var i fokus.

- Vi diskuterede, hvordan vi forstår Naalakkersuisuts principbeslutningsforslag om at ophæve nultolerancen. Vi blev enige om, at ophævelsen af nultolerancen vil betyde, at Grønland grundlæggende vil være åben for brydning af uran, hvis Inatsisartut beslutter at ophæve nultolerancen. Dermed betyder det, at Grønland kan udvinde uran med radioaktivt indhold, skriver Jane Petersen, næstformand for Inuusuttut Ataqatigiit.

Og uddyber:

- Vi forstår også, at Naalakkersuisut vil have større magt i forhold til Inatsisartut. Hvis Inatsisartut tillader at ophæve nultolerancen, vil det betyde, at kun Naalakkersuisut kommer til at bestemme, hvilken vej landet skal tage med hensyn til brydning af uran med radioaktivt indhold.

15-20 unge mødte op til debatten i Nuuk.

Læs "Ny demonstration mod uran"

- Vi sluttede af med at diskutere Naalakkersuisuts fremgangsmåde med hensyn til at ophæve nultolerancen. Inuusuttut Ataqatigiit mener ikke, at der har været borgerinddragelse og oplysningskampagner omkring brydning af uran og dets konsekvenser, og dermed er der ikke grundlag til at behandle principbeslutningsforslag, påpeger Jane Petersen.

Hun efterlyser de store organisationers holdning til uran-spørgsmålet:

- Hvad mener for eksempel KNAPK? Hvad mener fåreholderforening Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut?

Powered by Labrador CMS