samråd

Endnu ingen kontakt til USA om forurening fra Camp Century

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil først tage kontakt til de amerikanske myndigheder, når han har flere facts i hånden

Den danske regering har endnu ikke taget kontakt til USA efter at en undersøgelse viste, at der er risiko for forurening fra den tidligere base Camp Century. Det står klart efter dagens samråd i folketingets grønlandsudvalg.

LÆS: Ny forskning: Nuklear militærbase kommer frem fra isen

Kristian Jensen (V) svarede klart, at han endnu ikke har taget kontakt til USA i sagen.
- Det er min erfaring, at man ikke kommer langt hos amerikanerne medmindre man har sikre kendsgerninger i hånden, forklarede han under samrådet.

LÆS: Udenrigsminister afviser radioaktiv risiko fra Camp Century

PCB er farligst
Problemet er, at det er uklart, hvem der har ansvaret for at rydde op i forureningen efter basen. Når det gælder der radioaktive spildevand, så er sagen forholdsvis klar: Det er USAs ansvar. Men radioaktiviteten udgør efter alt at dømme kun et forholdsvis beskedent problem.

LÆS: Naalakkersuisoq: Vi fører samtaler om oprydning med Danmark

Langt alvorlige er det øvrige affald og især miljøgiften PCB, der blev brugt i malingen af metaldelene i basen. PCB kan blandt andet give hjerneskader hos fostre. Også for pattedyrene i området, kan PCB udvikle sig til et problem.

LÆS: USA's affald i indlandsisen skaber uro

Ingen klar aftale om oprydning
Og netop når det gælder dette affald eksisterer der ingen klare aftaler mellem USA og Danmark/Grønland om, hvem der har ansvaret for at rydde op. Derfor arbejder udenrigsministeriets jurister nu på at undersøge, om der i aftalerne og internationale konventioner kan findes detaljer, der kan udpege USA som den ansvarlige.

LÆS: Sara Olsvig kræver svar om baseforurening

Kristian Jensen blev som opfølgning spurgt, om ikke man kunne tage en indledende kontakt til de amerikanske myndigheder for at få deres syn på et muligt ansvar.
- Hvis jeg nu tog over og spurgte dem direkte om de har et ansvar, så er jeg ret sikker på, at svaret ville være nej, svarede Kristian Jensen (V).

LÆS: SF: Amerikanerne skal rydde op efter Camp Century

Forskellig aftaler om baser
Samtidig gjorde han det klart, at en afklaring omkring Camp Century ikke blot kan overføres til efterladenskaber ved de øvrige tidligere baser eller Pituffik. Aftalerne omkring baserne er forskellige, så derfor skal de gennemgåes en for en for at få afklaret, hvem der skal rydde op i hvad.

LÆS: Camp Century: Kristian Jensen (V) lover handling

Forurening skal undersøges
På samrådet blev det også klart, at den danske regering i samarbejde med naalakkersuisut nu vil undersøge helt præcist, hvad der ligger af PCB og diesel under indlandsisen ved Camp Century. Som et første skridt skal det klarlægges helt præcist, hvordan disse undersøgelser skal foretages.

LÆS: Aleqa: Sørg for oprydning efter Camp Century

Powered by Labrador CMS