Folketing

Aleqa: Sørg for oprydning efter Camp Century

Aleqa Hammond (UP) benyttede folketingets åbningsdebat til spørge til den forurening, som amerikanerne har efterladt under indlandsisen

Et af de første emner, som Aleqa Hammond kom ind på under åbningsdebatten i folketinget, var spørgsmålet om foruening ved den tidligere base Camp Century 240 km øst for Pituffik.

LÆS: Ny forskning: Nuklear militærbase kommer frem fra isen

En artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters dokumenterede denne sommer, at radioaktiv forurening og giftigt affalde riskerer at dukke op af isen i løbet af de næste 90 år.

LÆS: Krav om oprydning efter gamle baser

Danmark sover
Aleqa Hammond (UP) kritiserede i den forbindelse, at den danske regering ikke har gjort noget i sagen.

- Spørgsmålet om oprydning af både Camp Century og de andre amerikanske og danske militærinstallationer har stor politisk opmærksomhed fra Grønlands side, men det virker som om at Danmark ikke har interesse og engagement til at gøre noget ved problemet, sagde hun i sin tale.

LÆS: Camp Century: Kristian Jensen (V) lover handling

Pres amerikanerne
Med direkte adresse til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), sagde hu,n at amerikanerne omgående må kontaktes i sagen.

LÆS: Sara Olsvig kræver svar om baseforurening

- Hertil vil jeg gerne direkte spørge statsministeren, hvad hans regering mener om Camp Century, og om statsministeren mener, at man absolut uden tøven skal bede amerikanerne om at rydde op efter sig, og at dette koordineres med myndighederne i Grønland, således at vi har forhold, som begge lande i rigsfællesskabet kan leve med, sagde hun videre hen.

LÆS: USA's affald i indlandsisen skaber uro

Hun pegede på, at det er Danmark, der efter hendes opfattelse har den største gevinst af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland.

Lidegaard: Ingen fare ved Camp Centurys spildevand

- Grønlands gavn af amerikanernes tilstede ligger på et lille bitte sted, fastslog hun.

Læs alt om Camp Century

Powered by Labrador CMS