Arktis

Ekspert: USA ønsker ikke grønlandsk selvstændighed

USA foretrækker status quo i Rigsfællesskabet, og har meget lidt at vinde ved at Grønland river sig løs fra Danmark, mener historikeren, som vurderer at Kina har trukket følehornene af respekt for supermagten

USA foretrækker en fortsat afhængighed af Danmark og en stabil civil udvikling af det grønlandske samfund, mener arktisk eksperten Bo Lidegaard

Set fra Washington er der meget lidt at vinde, hvis et økonomisk og socialt udsat Grønland erklærer sin selvstændighed og vender sig mod andre lande for hjælp til at sikre grundlaget for et velfærdssamfund.

Tværtimod foretrækker USA en fortsat afhængighed af Danmark og en stabil civil udvikling af det grønlandske samfund, uden større indflydelse fra fremmede magter som Kina.

Sådan lyder den benhårde analyse fra den respekterede danske historiker Bo Lidegaard, som i årevis har arbejdet som embedsmand i udenrigstjenesten og de senere år har været ansat som chefredaktør på avisen Politiken.

Læs: Hammond: Aftale skal gøre Grønland selvstændig

Har magten i Arktis
Han er en blandt flere Arktis-eksperter, som bidrager til det nyeste nummer af det prestigiøse tidsskrift Udenrigs.

- Hvor USA i slutningen af det 20. århundrede var tilbøjelig til at opmuntre de grønlandske selvstændighedskræfter, er det modsatte nu tilfældet, skriver Bo Lidegaard, som mener at USA siden den kolde krigs nogle gange eksplicitte ønske om at overtage suveræniteten over Grønland, nu har ændret strategi og nu foretrækker Danmarks civile tilstedeværelse.

Ifølge historikeren har USA trods sin i de senere år blide og nærmest uengagerede fremfærd i Arktis, formået at signalere til andre kræfter at landet agter at beholde sin status som den dominerende magt i området.

Læs: Er debatten om selvstændighed på afveje?

Læs hele artiklen i AG, som kan købes i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS