Nuuk

Er debatten om selvstændighed på afveje?

Ny debatforening på Ilisimatusarfik ønsker, at unge bliver hørt, når tunge emner er til debat

Prioriterer politikerne rigtigt i debatten om selvstændighed? Det emne vil en gruppe studerende have til debat
Offentliggjort

Prioriterer politikerne rigtigt, når det gælder økonomi og idealisme, i forhold til et fremtidigt selvstændigt Grønland?

Og hvilken rolle spiller sproget for unge grønlænderes muligheder for at tage en videregående uddannelse?

Debatmøde
Emner som disse kommer til debat, når en gruppe studerende fra debatforeningen Taqqissuut sætter fem toneangivende politikere stævne til et grønlandsksproget debatmøde onsdag den 18. november klokken 16:15 på universitetsparken Ilimmarfik.

Lars-Emil i panelet
Det drejer sig om Lars Emil Johansen (S), Randi V. Evaldsen (D), Steen Lynge (A), Aqqaluaq B. Egede (IA) samt Hans Enoksen (PN).

Give unge en stemme
Arrangementet er debatforeningens første, og Taqqissuut fokuserer på at give unge en mulighed for at deltage i samfundsdebatterne, der berører deres hverdag – og blive hørt.

Flytter debatten
- Vi er gået i gang, fordi vi var en række studerende, som savnede debatter om samfundsmæssige emner på universitetet. Og på denne måde flytter vi debatten fra Inatsisartut-salen ud på universitetet, forklarer Kuluk R. Lyberth, der studerer samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik og er medinitiativtager til arrangementet.

Grundlovskommission
- Vi mener, at netop debatten om selvstændighed er aktuel, da politikerne igen drøfter, om der skal nedsættes en grundlovskommission, tilføjer Kunuk R. Lyberth.

Læs også: Ny rapport: Paneldebat på Ilimmarfik

Powered by Labrador CMS